Nyheder26. januar 2017

Sarah Louise fik ubehagelig mail: Kæresten har fået barn med en anden

Blogger-baben Sarah Louise Christiansen fik forleden en ret så ubehagelig mail fra en kvinde, der påstod, at hendes veninde havde fået barn med Sarah Louises kæreste Michael. Det viste sig dog at være en løgnhistorie, skriver bloggeren på sin blog
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah_louise_christiansen.jpg
 (Foto: All Over)

Forleden væltede det ind med drama hos blogger-baben Sarah Louise Christiansen. Årsagen var en mail, som den populære blogger havde fået tilsendt fra en kvinde.

Kvinden påstod, at endes veninde havde fået barn med Sarah Louises kæreste Michael.

Det fortæller Sarah Louise i sit seneste blogindlæg på sarahlouise.dk.

Ifølge kvinden skulle undfangelsen være sket, mens at Sarah Louise og Michael var gået fra hinanden i foråret 2014.

- Jeg måtte liiiige læse den et par gange, før jeg fattede indholdet, skriver Sarah Louise i sit blogindlæg og tilføjer:

- Jeg blev selvfølgelig ret chokeret og ringede med det samme til en ligeså forvirret M. Han fortalte at det forstod han ikke og at det var helt umuligt. Vi var begge meget nervøse og jeg skrev tilbage til hende at det var en meget alvorlig sag og at hun jo måtte bede kvinden om at kontakte M, hvis det passede.

Ventetiden var meget anstrengende, fortæller Sarah Louise, der nåede at blive ”vred og ked af det” ved tanken om, at der måske fandtes en lille pige eller dreng, der var Michaels.

- Tanken om at der var en lille baby, der lignede vores børn med M’s gener gjorde mig helt ulykkelig, for han skulle i så fald da være hos os og ikke en eller anden random kvinde. Ja jeg ved godt at denne kvinde ville være den rigtige mor, men jeg følte på en måde at hun havde taget noget, der var mit. Giver det mening?, spørger Sarah Louise i sit blogindlæg.

Kvinden svarede næste dag. Hun forklarede, at hendes veninde ikke ville i kontakt med Michael, men tilføjede, at ”han var klam”. Både Sarah Louise og Michael begyndte at tro, at det hele var løgn, og at der var tale om chikane.

- Da skrev jeg en alvorlig mail tilbage til kvinden og konsekvenserne der ville følge, hvis hun fortalte den slags løgn historier. Og SÅ hørte vi pludselig ikke mere fra hende, fortæller Sarah Louise i sit blogindlæg.

Du kan læse hele blogindlægget her.

Du kan se billeder af Sarah Louise i galleriet herunder:

Skønne Sarah Louise

Sponsoreret indhold