Nyheder23. november 2018

Sarah Grünewald storroser Christiane: Jeg er stolt af dig

"Vild med dans" er i år blevet ledt sikkert i land af to skønne damer. Og Sarah Grünewald er fuld af rosende ord til sin medvært Christiane Schaumburg-Müller.
https://imgix.seoghoer.dk/sarah_grunewald_og_christiane_schaumburg-muller.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Hvis man gik og troede, at Sarah Grünewald og Christiane Schaumburg-Müller kun kan sammen foran kameraerne til "Vild med dans", så kan man godt tro om igen.

Den mørkhårede del af danseduoen er nemlig ovenud begejstret for hendes nye medvært i TV2's fredagsbasker.

På sin Instagram har Sarah delt to billeder af hende og Christiane, og sammen med det har hun skrevet en mindre roman om, hvor godt de to har det sammen.

- Tak for den vildeste start i et nyt makkerskab! Tak for den sejeste sæson i dit selskab. Tak fordi du er så engageret, kærlig og så dejlig at tale med både når det går godt, og når mine egne stilletter mentalt har gnavet! Du er røv sej, og jeg har nydt hver en fredag med dig, skriver Sarah blandt andet i hendes hyldest til Christiane.

Læs hele Sarahs kærlighedserklæring til Christiane her:

Artiklen fortsætter nedenunder.

Tak for dansen

Den første marts i år blev det offentliggjort, at TV2 for første gang nogensinde har peget på to kvinder til at styre slagets gang i "Vild med dans".

Og dengang blev der stillet spørgsmål, om de to powerkvinder nu kunne klare at dele spotlightet.

Det er dog blevet gjort til skamme i løbet af sæsonen, hvor Sarah og Christiane har ledt TV2's danseskib sikkert i havn.

Grünewald har da også masser af store roser til overs for Christiane.

- Du er røv sej, og jeg har nydt hver en fredag med dig! TAK for dansen dejlige dame, skriver Sarah i det kærlige opslag.

Om vi får lov til at se de to damer styre endnu en sæson af "Vild med dans", ved vi ikke endnu, men Sarah og Christiane sagde efter semifinalen til SE og HØR, at de ikke vil tøve med at sige ja til at tage endnu en tørn, hvis TV2 spørger.

Sponsoreret indhold