Nyheder2. februar 2019

Jane Aamunds søn før begravelsen: Sådan var hendes sidste tid

Den populære forfatter og journalist Jane Aamund døde i tirsdags den 29. januar. Før hendes begravelse fortalte sønnen Jens Rekling om, hvordan hans mors sidste tid forløb sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_m6y8047_1.jpeg
 Foto: Thomas Laursen

Efter mange års sygdom døde Jane Aamund i tirsdags klokken 22.40.

I dag finder begravelsen sted i Heldum Kirke i Lemvig.

Før det sidste farvel, fortalte den populære forfatters yngste søn Jens Rekling om, hvordan Jane Aamunds sidste tid forløb sig.

- Den sidste afsked er selvfølgelig privat for os, hvordan den foregik, men den gik rigtig godt og med familien helt tæt på hendes seng, fortæller Jens Rekling, som tog sig meget af sin mor i den sidste tid.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/jane-aamund.jpg
 Foto: All Over

Jane Aamund blev 82 år gammel (Foto: Aller Media)

Her lå Jane Aamund på hospice, og det var en god oplevelse for hende og familien, efter omstændighederne selvfølgelig.

- I forhold til at skulle dø i en hospitalsseng, så var det det bedste sted, hun kom herfra på nede i Hvide Sande, hvor Ankerfjord Hospice ligger. Det er et fantastisk sted, og jeg tror, det må være Danmarks bedste hospice, lyder det fra sønnike, som er en af de første, der ankommer til kirken.

Fornemmelse på "mor-uret"

Da Jane Aamund i tiden op til sin død, var familien flere gange samlet omkring hendes sygeseng.

Men alligevel formåede den dygtige forfatter, som blev 82 år, at blomstre op en gang i mellem.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/_k3q3967.jpeg
 Foto: Thomas Laursen

Det er her i Heldum Kirke i Lemvig, Jane Aamund bliver begravet (Foto: Thomas Laursen)

- Lige før vi kunne se, at nu gik det den gale vej, der blomstrede hun op igen. Hun gav sig til at skrive mails til fans og familien, og det var nærmest som om, hun skrev, at nu klarede hun den endnu en gang, lyder det fra søn Jens Rekling, som til dagligt er læge og forsker på Københavns Universitet og fortsætter:

- Men så kunne jeg altså mærke på mit mor-ur, at der var noget alligevel, fortæller den yngste søn.

Begravelsen af Jane Aamund finder sted i dag klokken 11.00.

Sponsoreret indhold