Nyheder15. januar 2017

Jim Lyngvild raser i homo-sag: - Så må I hellere skyde mig

Jim Lyngvild havnede i weekenden i en ophedet debat med den biseksuelle debattør Ulrik Frost. Parterne røg i totterne på hinanden, efter at Ulrik Frost for nylig havde kaldt Jim Lyngvild for ”racistisk” og ”homofobisk”. Ulrik Frost havde tilmed været stærkt medvirkende til, at en video med Jim Lyngvild er blevet fjernet fra et mindesmærke i Berlin for de homoseksuelle, der blev forfulgt under 2. verdenskrig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jim_lyngvild_.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Han er homoseksuel og lykkelig gift med sin mand Morten.

Alligevel bliver Jim Lyngvild nu anklaget for at have homofobiske holdninger – og anklagerne resulterede forleden i, at en video med Jim Lyngvild blev fjernet fra et mindesmærke i Berlin for de homoseksuelle, der blev forfulgt under 2. verdenskrig.

Anklagerne stammer fra den biseksuelle debattør Ulrik Frost, og i weekenden tørnede han sammen med Jim Lyngvild i et TV-interview på TV 2.

Emnet var netop det faktum, at Ulrik Frost havde sørget for at få fjernet videoen med Jim Lyngvild fra mindesmærket Homo-Denkmal i den tyske hovedstad.

- Jim Lyngvild er eksemplet på, at man godt kan være både homoseksuel og homofob, fortalte Ulrik Frost, der under besøg i Berlin havde tippet et tysk blad for homoseksuelle, at Jim Lyngvild tidligere havde udtalt sig homofobisk og racistisk.

Jim Lyngvild svarede igen med at sige, at det var ”det morsomste”, han længe havde hørt og tilføjede så:

- Jeg kan se, at Ulrik Frost er en, der ynder at have sex med rigtig mange mænd - det har fremgået af avisartikler, han har medvirket i. Det er hans måde, og den kan være lige så rigtig som min. Det er ikke min måde. Vi skal passe på, at homoseksuelle ikke bliver gjort til en stor gruppe, hvor man siger "sådan er vi", lød det fra Jim Lyngvild, inden han sagde, at han var træt af, at hans måde at være homoseksuel på opfattes "forkert".

- Jeg må ikke være mig. Jeg må ikke have mine holdninger. Jeg må ikke være den, jeg er. Men han må dyrke sex i parker. Han må gøre alle de her ting, så jeg er åbenbart helt forkert homoseksuel, og han er rigtig homoseksuel. Hvis det er den rigtige måde at være homoseksuel på, undskyld mig, så må I hellere skyde mig og hælde mig i Københavns Havn, for så vil jeg kraftsparkemig hellere være noget andet, sagde Jim Lyngvild i interviewet med TV 2.

Sponsoreret indhold