Rosa inden "Vild med dans": Jeg frygter konditionen

Rosa Kildahl skal træne dansemusklerne, når hun til efteråret deltager i \

Rosa Kildahl skal træne dansemusklerne, når hun til efteråret deltager i "Vild med dans":

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Der skulle ikke mange sekunders overvejelse til, før Rosa sagde ja, da hun fik tilbuddet om at være med i den 15. sæson af ”Vild med dans”.

– Jeg sagde ja, inden samtalen var slut. Jeg synes, det er megasejt at blive spurgt. 

Den 60-årige altid sprudlende nordjyde ser frem til at hoppe i danseskoene. 

– Jeg glæder mig til at lære de danse – det er fedt at kunne danse en vals. Det ser tæskegodt ud, når der er nogen, der kan det. Og så glæder jeg mig til kjolerne og til, at de bliver syet specielt til mig, jubler Rosa.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg griber chancen, nu jeg har den, for i min alder får jeg nok ikke tilbuddet igen, siger Rosa, der har også fulgt med på skærmen. – Det er sjovere at være med end at se på det. (Foto: René Schütze)

Der er dog også visse skrupler ved at kaste sig ud i danseudfordringen.

– Jeg frygter konditonen, og om jeg kan huske trinene.

– Men hvis jeg ikke kan huske det hele, må min partner føre mig, og så tror jeg, at jeg kan følge med, lover Rosa. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Hvis der er fest, så danser jeg. Jeg kan ikke alle de trin, som de kan i ”Vild med dans”, men jeg tror, jeg er god til at følge med en herre, der kan, siger Rosa, som sidste sommer øvede brudevalsen med sin mand Carsten. (Foto: Mikael Rieck)

Selv om Rosa ikke har haft tid til at træne kondition, har hendes tre børnebørn på to, seks og ni år allerede hjulpet deres farmor med at komme i god form. 

– Jeg har haft alle tre børnebørn alene i en hel uge, og jeg kan sige, at jeg har rørt mig, så det er god fitnesstræning, lyder det med et grin fra Rosa. 

Foruden Rosa skal Emil Thorup, Molly Egelind, Simon Stenspil og Emmelie de Forest kridte danseskoene, når TV 2 blænder op for en ny omgang "Vild med dans".

Du kan følge ”Vild med dans” på TV 2 til september. 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close