Nyheder 22. november 2017

Rosa fra ”Den store bagedyst”: Selfiedronning

60-årige Rosa Kildahl er blevet noget af en sensation, efter at have deltaget i det populære program "Den store bagedyst".
(Foto: Kaspar Wenstrup)

Det er ikke kun Rosa Kildahls bagværk, der har fået opmærksomhed. Vestjydens milde væsen og smittende latter er blevet kult blandt "Den store bagedyst"s seere. 

Og det er noget, som den 60-årige amatørbager har svært ved at forstå.

– Jeg kan ikke forstå det. Hvad er det, de synes, der er så interessant ved mig? Allerede dagen efter første program ringede aviserne til mig. De sagde, at de sociale medier gik amok, men der havde jeg ikke fulgt med. Men det blev bare vildere og vildere. Jeg fik tilsendt nogle links, og anmelderne har også været vilde. Men gu’ ved, hvad det er, de falder for? fortæller Rosa til SE og HØR og fortsætter:

- Jeg tror, det er, fordi de kan mærke mig. Når man er stresset, så er man jo bare sig selv. Men det var ikke min plan at bande så meget – det kom jeg simpelthen bare til. Man tænker jo ikke over, at man er på hele tiden, afslører hun i sit nye køkken, hvor der er blevet bagt massevis af kager, da optagelserne stod på.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Kaspar Wenstrup)

Rosa fra "Den store bagedyst" (Foto: Kaspar Wenstrup)

"Den store bagedyst"-Rosa er selfiedronning

- Familien synes, det er fedt, men Carsten skal jo tage opvasken, når jeg har øvet. Jeg sagde til ham, at det kom til at trække tænder ud, men jeg tror ikke, han regnede med, det blev så omfattende, griner seernes favorit, hvis tilværelse har ændret sig lidt, siden DR1 blændede op for første afsnit af ”Den store bagedyst”.

– I Glyngøre kender alle mig jo i forvejen. Da jeg skulle lave den første selfie med en, tænkte jeg da: ”Hold da op”. Da vi skulle flyve fra Hamborg, kom der også en, som havde set mig i fjernsynet, hen til mig. Det var så en af mine kunder, der også skulle flyve fra Hamborg. På samme tur, da vi handlede ind ved grænsen, sagde Carsten, at ”nu er du altså genkendt”. Han gik bagved og kunne se alles reaktioner. Alle er bare så positive, men jeg er jo bare mig selv. Jeg sluger sgu det hele. Det er en stor oplevelse. 

Se Rosa fortælle om fiaskoer og succeser i "Den store bagedyst" i videoen: 

Læs mere om Rosa fra "Den store bagedyst" i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Sponsoreret indhold