Nyheder23. december 2009

Robinson-Søren: Fortsætter det sådan, er forholdet slut

Kæresten til realityblondinen har mistet tålmodigheden og varsler andre boller på suppen fra nu af - seoghør.dk fangede ham, læs interviewet
Søren er ved at tabe tålmodigheden med sin letlevende kæreste
Søren er ved at tabe tålmodigheden med sin letlevende kæreste
 Foto: All Over

Hidtil har Søren Petersen været den bløde og forstående part i forholdet til den fængslede "Paradise Hotel"-blondine, Susan K.

Men nu skal det være anderledes. Han er mildest talt træt af at danse efter den iltre kvindes pibe.

- Nu er der "No more Mr. Nice Guy". Hun skal ændre sit liv markant, hvis vi skal fortsætte det her forhold. Hun skal have lov til at forklare sig, men hvis ikke hun laver om på sig selv og det liv, hun fører, er vores forhold slut, så snart jeg sætter mine ben på dansk jord igen. Jeg stoler ikke på hende, lyder det fra en skuffet Søren, 36, da Seoghoer.dk fanger ham på mobilen i det store udland.

Han undrer sig over, hvor det temperament, Susan lægger for dagen, stammer fra:

- Jeg ved ikke, hvor hun får det fra. Hun har haft en stresset tid, og alle ved, at hun har temperament, men hun virker bare gal hele tiden. Der skal meget lidt til, før hun bliver sur. Jeg har et meget roligt gemyt, men hvis ikke jeg havde det, kunne vi være endt i utallige skænderier. Hun blusser hurtigt op, og når vi er i byen, går det nærmest altid galt, fortæller Søren.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/kendte-dk09/december/soeren-petersen-og-susan-k1-jpg.jpg



Han er træt af Susans mange byture. Især fordi han frygter, hvad hun kan finde på at lave i byen, mens han er en måneds tid i Østen for at arbejde som elektriker på et kæmpeskib.

- Det virker ikke, som om hun overhovedet tænker på mig, og på at jeg har det svært med at være herude, mens hun går i byen derhjemme. Jeg er træt af alle hendes byture. Jeg har brug for søvn, når jeg er på job i udlandet, men det er svært at sove, når jeg ved, at hun er ude. Det er faktisk det, der skuffer mig mest. At hun var gået i byen i går, selv om hun havde sagt, at hun bare skulle spise med sine veninder. At hun er havnet i fængsel, er jeg kold i røven over for, vrisser Søren, som pointerer, at han stadig elsker sin kæreste.

I morges, da Susan ringede for at forklare sig, var de varme følelser dog pakket langt væk.

- Hun ringede fra detentionen ved 7-tiden og fortalte, at hun havde overnattet der. Jeg var sur på det tidspunkt, fordi hun tidligere på natten ikke havde taget telefonen, da jeg ringede. Vi har aftalt, at hun altid skal tage telefonen. Og jeg lagde ikke skjul på min skuffelse. Også over, hvad hun havde lavet. Det blev hun så sur over og smækkede røret på, siger Søren.

- Susan har ikke ét eneste gram selverkendelse. Man kan intet som helst sige til hende, uden at hun flipper ud og siger, at man skal pisse af, sukker Søren.

Sponsoreret indhold