Robert Hansen: Jeg skal tage medicin resten af mit liv

Robert Hansen skal hver dag tage piller - og undertiden også sprøjte medicin direkte ind i sin mave.

Robert Hansen skal hver dag tage piller - og undertiden også sprøjte medicin direkte ind i sin mave.

(Foto: Kanal 4)

Selv om det lykkedes lægerne at indsætte en ny hjerteklap og dermed redde Robert Hansens liv, vil han hver dag resten af sit liv blive mindet om sit møde med døden.

Hver dag skal skuespilleren således tage medicin for at beskytte sit hjerte, efter at han i april 2015 kollapsede under i Tivolis koncertsal med en livsfarlig flænge på hovedpulsåren.

- Når man har fået en klap ind, skal man forhindre at der kommer blodpropper, forklarer Robert Hansen i onsdagens afsnit af Kanal 4-prgrammet ’Robert Hansen: Tilbage til livet’.

Her følger man Robert Hansens kamp tilbage til livet, efter at han gennemgik en otte timer lang hjerteoperation, hvor lægerne indsatte en ny hjerteklap og syede flængen – og altså dermed reddede ’Anja efter Viktor’-skuespillerens liv.

I dag – mange måneder efter operationen – er Robert Hansen dog stadig i gang med genoptræningen. Og resten af sit liv vil han også dagligt blive mindet om, at han er hjertepatient. Han skal således hver dag tage flere piller – ligesom han også vil skulle stikke sig med noget medicin.

- Det er jo ikke særlig rart at stikke sig selv. For det første gør det ondt. For det andet får jeg sådan nogle blå mærker over hele maven og er øm. Og så danner der sig væskeansamlinger, fortæller Robert Hansen i et klip fra onsdagens program, som du kan se herunder.

Men selv om medicinen er livsvigtig og med til at beskytte ham mod blodpropper og for højt blodtryk, er det alligevel en uoverskuelig tanke for Robert Hansen, at medicinen skal følge ham hver dag resten af hans liv.

- Jeg synes ikke, det er en rar tanke, så jeg prøver at sige til mig selv ”lad være med at tænke for meget over det”.

- Det er vigtigt, at jeg tager min medicin, også i forhold til Herman. Jeg vil jo gerne være her og se ham blive gammel. Det betyder meget for mig, at jeg hanker op i mig selv og tager min medicin hver dag, så der ikke sker noget. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close