Megarabat: Rasted og Nystrøm sænker prisen igen

(Foto: Claus Poulsen)

Liggepesten er ved at krybe ind i alle sprækker i Lene Nystrøm og Søren Rasteds herskabelige landejendom Øxenholm ved Birkerød.

Boligen på 420 kvadratmeter har snart været til salg i halvandet år, og for hver dag, der går, bliver den vanskeligere at sælge.

Det tidligere ægtepar på 44 og 49 år har derfor for anden gang på få måneder kappet en ordentlig luns af prisen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lene Nystrøm og Søren Rasteds hus

Først kostede ejendommen 35 mio. kr. Så 32 mio. kr. Og nu 28,9 mio. kr. Lene og Søren købte den selv for 26 mio. kr. Foto: Aller Media

Efter at de har barberet 3,1 mio. kr. af prisen, koster den slotsagtige villa fra 1935 "kun" 28,9 mio. kr.

I maj trimmede Lene og Søren, der gik fra hinanden i april 2017, også prisen - dengang gik de 3 mio. kr. ned i en erkendelse af, at udgangspunktet på 35 mio. kr. var alt for højt.

Aquastjernerne har bekostet store beløb på Øxenholm, som fra 2006 og indtil skilsmissen i 2017 var rammen om deres familieliv. For eksempel har de investeret i jordvarmeanlæg samt gulvvarme under de nyere Dinesen-plankegulve.

Køkken og badeværelser er også renoveret.

For de 28,9 mio. kr. får man ud over den enorme bolig også hestefolde, tennisbane samt en park med adgang til egen sø.

Lene Nystrøm, som fylder 45 år i morgen den 2. oktober, er forlængst flyttet fra Øxenholm.

Hun købte sidste år en villa i Allerød. Pris: 5.995.000.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close