Nyheder17. april 2018

Rasmussen: Familien kommer først

Hele Danmarks viking, Grand Prix-vinder Jonas Rasmussen, kæmper om tre uger for Dannebrog til Eurovision i Lissabon. Men nogle gange ville den 34-årige jyde hellere sidde ved kassen i et supermarked.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jonas_rasmusse.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Familien betyder alt for den rødskæggede danske Grand Prix-vinder Jonas Rasmussen.

Faktisk så meget, at 34-årige Jonas Rasmussen for familiens skyld ville opgive hele sin karriere på et splitsekund.

Nu afslører vikingen over for SE og HØR, at han ofte kæmper med det faktum, at en musikalsk karriere kræver meget tid væk fra hjemmet.

For står det til ham, MÅ ægteskabet med Mia og deres to døtre på fem og to år altid komme i allerforreste række.

– Nogle gange stopper jeg op et kort øjeblik og tænker: "Hvorfor tager jeg ikke bare et job i et supermarked?"

– Men så kommer jeg alligevel til fornuft et øjeblik senere, siger den 34-årige "Higher Ground"-stjerne og uddyber:

– Det er så flygtig en tanke, og jeg tror, det er meget normalt, når det kommer til følelser.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jonas_rasmussen.jpg
 (Foto: Jacob Heinel Jensen)

Den 10. maj synger Rasmussen forhåbentlig Danmark i finalen til Eurovision Song Contest 2018 i Lissabon. (Foto: Jacob Heinel Jensen)

– Det der med at tage sine valg op til overvejelse. Hvorfor gør jeg de her ting? Og er det det, jeg vil?

– Det er klart, at så tænker jeg: ”Hvad er vigtigst for mig? Hvad er bedst for familien?”

– Og det er jo ikke nødvendigvis det, man har valgt at gøre, lyder det ærligt fra det danske håb.

– Når man er så meget væk, og når man går glip af de stunder, hvor man har kvalitetstid sammen, så tror jeg, det er meget sundt at reflektere over, hvad det er, man laver, siger han.

Glad eller ulykkelig?

– De får jo så også en mere glad far. Børn har jo ikke en skid glæde af at få en livstræt far. Det er måske et voldsomt ord, men de får jo ikke noget ud af at få en træt og ulykkelig far hjem.

– Både min kone og jeg har jobs, som skal prioriteres lige højt, forklarer han.

SE og HØR var i sidste uge med Rasmussen rundt i Israel, hvor han var inviteret til "Israel Calling", som afholdes hvert år, cirka en måned inden det for alvor går løs. Her inviterer det Grand Prix-glade land alle deltagerlandene til en tredages promotion-tur for at skabe fokus på Grand Prix'et.

Efter besøget i Israel tager Rasmussen til Holland for at promovere ”Higher Ground”.

Og derefter går turen så endelig til Lissabon, hvor han den 10. maj skal synge Danmark videre fra semifinale nummer to.

Sponsoreret indhold