Nyheder11. februar 2018

DR efter Rasmussens sejr: Går efter høj placering

DR har allerede meldt ud, at de i år satser på en plads i top ti ved det internationale Melodi Grand Prix i Lissabon
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmussen0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Datteren er stolt. Og konen er endnu mere stolt.

Det er ikke kun danskerne, der er vilde med Danmarks nye viking – hans piger i Langå er også ved at revne af stolthed oven på Rasmussens optræden og sejr i det danske Melodi Grand Prix lørdag aften.

Mens hans hustru Mia Mimi Flodager fulgte med fra salen, blev parrets to døtre Aia på fem år og Selma på ét år passet af svigermor i Langå, hvor familien bor.

– Min ældste datter nåede lige at sidde under dynen og se mig synge første gang, så faldt hun i søvn. Jeg tror, hun er totalt stolt. Hun var i hvert fald stolt, da hun skulle fortælle i børnehaven, at jeg skulle være med, smiler Jonas Rasmussen dagen derpå.

Næste skridt i "Grand Prix"-sammenhæng bliver Eurovision i Lissabon.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/rasmussen02.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

I det rigtige kostume lignede Rasmussen et godt bud på en ægte viking. (Foto: Dan Mariegaard)

Her dyster Rasmussen torsdag den 10. maj om at komme videre til den eftertragtede finale.

DR har allerede meldt ud, at de i år satser på en plads i top ti.

– Jeg har ikke hørt nogen af de andre sange til Eurovision, så jeg har ingen anelse om, hvordan det vil gå. Jeg tror på, at den har gode chancer. Det er en god sang, og den er meget velskrevet, forsikrer Jonas.

Flere europæiske Eurovisioneksperter har dog været ude at rose den danske sang, som de beskriver som det bedste danske bud i flere år.

Sponsoreret indhold