Nyheder26. juni 2018

Rasmus Seebachs kæreste færdiguddannet jurist

Power-kvinden har formået at tage en kandidat på universitet, mens hun har været fuldtids mor for Holger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/01.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der kan vist ikke længere herske tvivl om, at Rasmus Seebachs bedre halvdel, Julie Teglhus, er en pige med ben i næsen.

Ikke nok med, at hun er fuldtidsmor med en kæreste, der rejser land og rige rundt og optræder, så har hun formået samtidigt at tage læse jura på universitetet.

Tirsdag blev Julie færdiguddannet jurist. Det skriver hun selv på sin Instagram.

Billedet viser hende med en buket blomster i favnen og med den simple tekst "Cand. jur.".

Sidste år i januar blev Julie Teglhus og Rasmus Seebach forældre til sønnen Holger.

- Nu ligger der én imellem os, når vi skal sove. Det er en stor forskel. Og der er jo ikke den der tid mere, hvor man bare ligger midt på dagen og tager en morfar. Og hvor vi lige tager et glas vin. Selvfølgelig tager vi et glas vin engang imellem, men nu er der altså en anden en, der er chef. Og det er faktisk superdejligt. Det kan godt være, at det ikke lige er den der typiske kærestetid. Men så er det fedt på så mange andre måder, fortalte Rasmus Seebach om forældrerollen sidste år.

Rasmus Seebach havde i begyndelse af deres forhold tænkt, at Julie var uopnåelig. Men så tog han mod til sig og lagde billet ind.

- Er du gal, hvor er hun flot, hvor ser hun bare dejlig ud, tænkte jeg om Julie, hver gang jeg så hende. Vi var rendt ind i hinanden et par gange men havde aldrig haft en dybere samtale, og jeg tænkte, at hun var lidt uopnåelig, har Rasmus fortalt til ALT for Damerne i december i 2015.

Dengang fortalte han damebladet, at han og Julie gik i byen de samme steder, men at han en dag tog sig mod til og skrev en besked til den 13 år yngre jurastuderende på Facebook. - Det må da være det smukkeste profilbillede på hele Facebook, skrev Seebach til Julie og følte sig lidt som en stalker. Sidenhen kom de på date, og i dag bor de sammen i en villa på Frederiksberg.

Sponsoreret indhold