Preben Elkjær køber seniorluksus

Preben Elkjær sammen med hustru Nicole Marchand.

Preben Elkjær sammen med hustru Nicole Marchand.

Foto: All Over Press

Luksus-enklaven Tuborg Sundpark  i Hellerup har fået en kendt beboer.

Fodboldpensionisten Preben Elkjær har betalt 12 millioner kr. for en lejlighed på 138 kvadratmeter i bebyggelsen, som nok er mest kendt for at have huset storsvindleren Stein Bagger og dennes bodyguard Brian Sandberg.

Stedet, hvor 60-årige Preben og jævnaldrende fru Nicole Elkjærs otium kommer til at udfolde sig, ligger med udsigt til Øresund og tæt på shoppingmekkaet Waterfront.

Elevator og parkeringskælder Elkjærs nye hjem ligger på 4. sal og har to badeværelser, stor stue og to værelser samt to enorme altaner – én mod nordvest, og én mod sydøst.

Der er naturligvis elevator til at aflaste Prebens hårdtprøvede fodboldben. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Preben Elkjær

Får Preben Elkjær lyst til at anskaffe sig en båd, kan den ligge fortøjret lige neden for lejligheden.(Foto: Peter Grosen)

Bilen parkeres i en underjordisk parkeringskælder.

Lejligheden var sat til salg for 12,3 millioner kr., men Preben sikrede sig et nedslag på 300.000 kr.

Fodboldstjernens tidligere bolig – en villa i Charlottenlund – er blevet købt af grevinde Alexandra for 9.950.000 kr. – nogenlunde det samme, som Elkjær i 2006 betalte for ejendommen. 

Nicole og Preben Elkjær har i forbindelse med købet af lejligheden lånt 2,5 millioner kr. i kreditforeningen – til 0 procent i rente. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close