Nyheder19. november 2018

Potalivo får nyt job sammen med fyret DR-legende

Stephania Potalivo og Jacob Riising skal være værter på "DR's Store Juleshow" til december
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180808_wen_-_skanderborg_216.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Stephania Potalivo og Jacob Riising skal være værter på "DR's Store Juleshow", som bliver afholdt i koncertsalen 1. december.

Det skriver den mørkhårede babe på Instagram.

"Vi er i fuld gang med forberedelser til “DR’s store juleshow”, hvor jeg i år skal være vært med dejligeste @jacobriising", skriver Stephania på sin Instagram.

Se opslaget nedenunder:

Det er ikke lang tid siden, at Stephania Potalivo var vært på "Lykkehjulet" sammen med Mikkel Kryger i forbindelse med TV2's 30-års jubiluæm i oktober måned.

Her agerede den 32-årige Potalivo "Kategorina", imens 'Go Morgen Danmark"-værten var Bengt Burg, men nu er det DR, der kalder på den populære skuespiller.

Fyret medvært

Det er Jacob Riising, der får lov til at være makker med Stephania, når de skal ønske danskerne god jul med sang og musik i bedste sendetid.

Selvom Riising er vært på det store anlagte juleshow, så har den seneste tid ikke været ren lykke for værten.

I sidste måned var Jacob en af de uheldige, da der var fyringsrunde på Danmarks Radio.

Den 40-årige vært modtog en fyring fra sin arbejdsplads, som han næsten har været tilknyttet de seneste 20 år.

I forbindelsen med fyringen var Riising ude og fortælle på Instagram, at han ikke vidste, hvad der skulle ske i fremtiden.

"Jeg aner ikke hvad fremtiden vil bringe, men jeg er sikker på at det nok skal gå alt sammen og glæder mig til nye udfordringer", skrev Jacob Riising på Instagram.

Billetterne til showet er allerede sat til salg på DR's hjemmeside.

Sponsoreret indhold