Nyheder30. september 2021

Ny corona-senfølge opdaget - og det lyder IKKE rart

Læger i Japan har indberettet en meget atypisk corona-senfølge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipurestockxfour002527.jpg
 Foto: MEGA

Træthed og manglende smags- og lugtesans er nogle af de mest kendte corona-senfølger, men nu er der kommet en senfølge på banen, som vi nok gerne vil læse om, men næppe opleve på egen krop.

I det medicinske tidsskrift BMC Infectious Diseases beskriver en gruppe japanske læger en ny corona-senfølge.

De beretter om en 77-årig mand, der havde et mildt forløb med corona, hvor han blev behandlet på Tokyo Medical University Hospital.

Under sygdomsforløbet led han også af søvnløshed og angst, som ikke gik væk, da han var kommet sig efter corona.

- Adskillige uger efter udskrivelsen, begyndte han gradvist at opleve rastløs, dyb analt ubehag, beskriver lægerne.

- Før han blev smittet med covid-19, havde han aldrig oplevet anal uro og ubehag, tilføjer de.

Yderligere beskriver lægerne, at symptomerne var centreret omkring mellemkødet.

Manden oplevede ikke, at ubehaget gik væk, når han slappede af, og han blev nødt til at tage sovepiller for at få en fuld nats søvn.

Lægerne diagnosticerede ham med "restless anal syndrome", som minder om at have uro i benene - bare et andet sted på kroppen.

- Fordi han aldrig havde oplevet anal uro og ubehag før, han fik covid-19, og den anale uro og ubehag opstod efter covid-19, betragter vi "restless anal syndrome" som en senfølge, konkluderer de.

Sponsoreret indhold