
Læs også
I aften skal Nicklas Bendtner, Christian Eriksen, Daniel Agger og co. snørre fodboldstøvlerne og vise, hvem der har nordens bedste fodboldben. De danske drenge møder Zlatan og resten af vores svenske arvefjender på Friends Arena i Stockholm i kampen om en billet til EM i Frankrig 2016.
Fodboldbraget i aften fløjtes i gang klokken 20.45 og kan følges på Kanal 5, hvor der allerede fra klokken 10.00 er optakt med Brian Laudrup, Frank Arnesen og Mette Cornelius som værter.
Det er ikke lykkedes det danske landshold at vinde deres seneste fire kampe, men nu skal de rød-hvide klaphatte for alvor luftes, når naboerne skal have tæsk på græsset.