Nyheder1. februar 2017

Smart! Nu kan du blive vækket af de kendte

Hvis du også er en af dem, der er træt af din telefons stressende alarm om morgenen, så kan du nu blive vækket af din yndlingskendis i stedet.

Vi kender nok allesammen følelsen af at vågne med et sæt, fordi vores alarm på telefonen giver os et chok.

Den trælse lyd giver ikke ligefrem den bedste start på dagen, men det er der heldigvis en løsning på nu.

I forbindelse med Danmarks Indsamling 2017 kan du nemlig nu få mulighed for at blive vækket af en besked fra din favoritkendis.

Det kan være Bodil Jørgensen, Turboweekend, Simon Juul, Rasmus Botoft eller mange flere.

Det hele sker ved hjælp af appen "WakieWakie", som er udviklet af Sverre Dueholm. Han blev selv træt af at blive vækket af telefonens alarm.

- Det er en lige hæslig oplevelse hver gang, og det vil WakieWakie lave om på, skriver han i en pressemeddelse.

Han har fået en del kendisser med på vognen, som alle vil bidrage til at du kan få en bedre morgen.

Samtidig kan du bidrage til Danmarks Indsamlingen.

Det hele foregår igennem appen "WakieWakie". Her kan du selv give et bidrag til Danmarks Indsamling, ligesom du kan lave dit eget feed med præcis de vækninger, du gerne vil have.

I videoen over artiklen kan du høre et eksempel på en vækning fra Bodil Jørgensen.

Sponsoreret indhold