Nyheder 4. december 2015

Brød forlovelsen med Wozniacki, men...: Nu har Rory friet til en ny

Bryllupskjolen var købt, og invitationerne sendt ud, da Rory McIlroy i maj sidste år fik kolde fødder og brød forlovelsen med Caroline Wozniacki. Men nu er han gifteklar igen
(Foto: All Over)

Bryllupsinvitationerne var sendt ud, og den helt store bryllupsfest var planlagt, da golfkometen Rory McIlroy sidste år fik kolde fødder og brød forlovelsen med Caroline Wozniacki.

Men nu er hans kirke-fobi tilsyneladende drevet over, for Rory har endnu engang været på knæ.

Denne gang er det gået ud over den 27-årige amerikaner Erica Stoll, som golfstjernen har dannet par med i næsten et år.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det skriver det irske medie The Independent.

Ifølge en kilde tæt på The Independent gik 26-årige Rory på knæ under en romantisk tur i Eiffeltårnet i Paris – og et billede af Eiffeltårnet, som Rory lagde på sin Facebook-profil torsdag, høstede da også straks massevis af lykønskninger.

Da Rory 21. maj 2014 bekendtgjorde, at det var slut med Caroline Wozniacki og det forestående bryllup, gik der straks chokbølger gennem det meste af sports- og kendisverdenen.

Selv begrundede Rory bruddet med, at han ikke var klar på alt dét, der følger med et ægteskab.

Men et år efter er den unge golfspiller altså modet nok til, at han (forhåbentlig) gennemfører turen op ad kirkegulvet.

Om han agter at genbruge bryllupsinvitationerne fra Caro-Rory-brylluppet vides ikke. Men han kan da spare lidt penge på dén konto…

Sponsoreret indhold