Nyheder 5. februar 2019

Flere "Klassefesten"-film? Nicolaj Kopernikus svarer kryptisk

Danskerne elsker "Klassefesten"-filmene, og nu sætter Nicolaj Kopernikus ord på, om vi i fremtiden kan se frem til en fjerde udgave af de morsomme favoritfilm
Foto: Thomas Laursen

Danskerne er vilde med vennerne Andreas, Niels og Thomas - spillet af Anders W. Berthelsen, Nicolaj Kopernikus og Troels Lyby - i "Klassefesten".

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

 

Indtil videre er det blevet til tre film i det morsomme univers, hvor de tre skolekammerater bliver ved med at dumme sig i større eller mindre grad.

Hvem husker ikke, da Niels' testikler sad fast i en saunabænk i den første film? Eller da Andreas bliver bedt om at være gudfar for sin ekskones nyfødte barn i den seneste udgave?

Nu sætter Nicolaj Kopernikus ord på, om vi kan forvente at se mere til de tre uheldige venner.

- Det kan man aldrig vide, lyder det i klassisk skuespillerstil fra den folkekære stjerne til SE og HØR, da vi møder ham på den røde løber til Robertprisen.

Men der er ingen tvivl om, at den 51-årige latterspreder har "Klassefesten" utroligt nær.

- Det er ikke fordi, jeg ikke vil svare, men vi holder jo meget af hinanden og af "Klassefesten"-universet, men lige nu laver vi alle sammen nogle andre ting, slår Kopernikus fast.

Ikke begravet

At holdet både foran og bag kameraet lige nu laver noget andet end "Klassefesten", betyder dog ikke, at en fjerde film er helt utænkeligt.

- Det er ikke begravet, og der er ikke lagt lå på, afslører Nicolaj Kopernikus til stor begejstring for mange fans.

Se hele interviewet her:

Artiklen fortsætter under videoen...

Forudsætningerne skal dog være i orden, hvis de tre kammersjukker skal stable en "Klassefesten" 4 på benene.

- Det kræver, at den gode historie er der, for vi holder jo meget af de karakterer, siger Nicolaj Kopernikus.

Men du vil gerne lave den ("Klassefesten 4" red.)?

- Jeg vil i hvert fald ikke sige, at jeg ikke vil lave den. Det var meget kryptisk, kender du det?, griner den populære skuespiller.

Vi håber, at trekløveren med Kopernikus, Anders W. Berthelsen og Troels Lyby igen vil slå sig løs i en ny "Klassefesten"-film.

Sponsoreret indhold