Nyheder19. juni 2017

Natasja Crones søn udtaget til fodboldlandsholdet

Jubler sammen med kæresten, Rasmus Tantholdt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/natas.jpg
 Foto: All Over Press

TV 2-værten Natasja Crone jubler.

Og det er der en god grund til.

Hendes ene søn, Noah Back, som hun fik med sin tidligere mand, Nikolaj Back, som hun var gift med fra 1998-2004, er udtaget til landsholdet i fodbold.

Det er dog ikke A-landsholdet, men U16-landsholdet, men det er stadig en tilkendegivelse af, at Noah Back er en af Danmarks absolut ypperste fodboldspillere inden for sin aldersklasse.

Natasja Crone breaker den glade nyhed om arvingens fodboldkunnen på Instagram, hvor hun poster et foto af hende og Rasmus Tantholdt, der nyder et glas hvidvin.

- Skål for Noah. For få minutter siden fik min yngste søn at vide, at han er blevet udvalgt til at repræsentere Danmarks fodboldlandshold U16. Stolt mor og kæreste i sol over Gudhjem, skriver Natasja Crone.

Og flere af hendes TV-kolleger har kvitteret med lykønskninger.

- Verdensklasse!, skriver Puk Elgaard.

- Sejt. Og fedt. Og fantastisk, skriver Heidi Frederikke Sigdal, der i næsten ti år var vært på TV 2 Sporten med særligt fokus på fodbold.

Du kan se Natasja Crones post om landsholdsudtagelsen her:

Og Rasmus Tantholdt skal måske lære en timg eller to om fodbold af Natasja Crones søn.

Det er ganske kort tid siden, at Natasja Crone kunne fremvise en ganske stor flænge i ansigtet, som TV-kæresten havde tilføjet hende.

Under fodboldspil lossede Tantholdt til en bold, og den ramte Natasja Crone i ansigtet, så hendes solbriller skar en flænge i hendes ansigt, så sminkøserne på TV 2 efterfølgende måtte på overarbejde.

Du kan se postet om Tantholdts uheldige spark herunder:

Sponsoreret indhold