Nyheder7. marts 2018

Morten fra ”Badehotellet”: Mit hemmelige laboratorium

Når 37-årige Morten Hemmingsen trænger til at udfolde sig kreativt på egen hånd, skriver han musiknumre og indspiller dem under navnet Hjertekur
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/morten-hemmingsen-0.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Guitaren er en god ven for Morten Hemmingsen.

Den 37-årige skuespiller er nemlig ikke kun kreativ, når det drejer sig om at give den som Morten i ”Badehotellet”.

Han er også i sit es, når han tager en guitar og mikrofon i hånden eller sidder ved et klaver og er frontfigur i bandet Hjertekur.

– Vi har lige udgivet et nyt album, som hedder ”Sorte plader”. Det er rock- og popsange på dansk, som jeg skriver, forklarer Morten Hemmingsen om sit andet talent som forsanger og musiker.

I 2010 udgav de deres første album, og i mellemtiden har Morten skrevet en del musik til teaterstykker og film, men nu syntes han, at der var nok materiale til endnu en plade.

– Det er mit hemmelige laboratorium, som jeg bruger en gang imellem for at komme af med noget kreativt, som jeg selv bestemmer over, siger Morten, der har lavet dette album i samarbejde med trommeslageren Jesper Thomsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten-hemmingsen1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Mon det for alvor lykkes for Fie (Rosalinde Mynster) og Morten at få gang i romancen i den 5. sæson? (Foto: Thomas Laursen)

De to bruger tid på at hygge sig i studiet med at lave musikken, men ofte må de sige nej til at optræde.

– Det kan være lidt svært at få passet ind. Jeg spiller en gang imellem, og det er fedt, men der er så mange andre bolde i luften, forklarer han.

Egentlig kunne det være endt meget anderledes for Morten Hemmingsen.

Han er vokset op i Guldbjerg på Nordfyn, hvor hans far har en planteskole.

Men allerede i gymnasietiden vidste han, at det var på de skrå brædder, han ville gøre karriere.

Allerede som 20-årig blev han optaget som elev på Odense Skuespillerskole.

Siden da har han spillet utallige roller i TV og på teater.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/morten-hemmingsen-2.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Privat danner Morten Hemmings en par med skuespilleren Gaia Rosberg, 40. Parret bor med deres to sønner på ti og 12 år i Københavns Nordvestkvarter. (Foto: Thomas Laursen)

Én af dem, han nyder meget, er rollen som Morten i ”Badehotellet”.

– Det er fedt at vende tilbage og lave ”Badehotellet”. Vi er så godt et hold med god stemning, og der er nogle gode kollegaer.

Efter fem år er vi som en velsmurt maskine, der bare kører.

– Jeg har altid holdt meget af Morten. Jeg synes, han er en spændende karakter, og jeg kan godt lide, jeg får lov til at vise så mange sider af ham. Han har kæmpet sig op fra bunden, og han har kæmpet, uden at der var nogen, der støttede ham. Men han har fundet nogle mennesker, der vil ham det godt. Det er dejligt at se, jubler virkelighedens Morten.

Sponsoreret indhold