Mor raser: Måtte ikke få skrevet "sæd" på sin datters fødselsdagskage

Foto: MEGA

Til fødselsdage er en lækker kage et must, og oftest er der skrevet en hilsen til fødselaren, hvor der typisk står "Tillykke" eller det antal år, fødselaren bliver. 

Britiske Donna Patrick var dog ekstra kreativ, da hun skulle bestille kagen til sin datters 18-års fødselsdag: Hun bestilte en kage hos den britiske butikskæde Marks & Spencer, hvor hun ønskede at få skrevet: "I'm glad you were the strongest sperm!", som på dansk kan oversættes til noget i omegnen af: "Jeg er glad for, du var den hurtigste sædcelle". 

Et par dage efter blev hun dog ringet op af en ansat, der oplyste hende om, at teksten ikke kunne skrives på kagen, da det var imod deres regler. 

Nu raser Donna Patrick ud på Twitter, hvor hun ikke kan se, hvorfor hendes humoristiske og harmløse tekst skal censureres: 

Artiklen fortsætter under tweetet

- Fik min personlige kage afvist af Marks & Spencer i dag! Jeg fik et telefonopkald og måtte ændre det! Der er ingen bandeord, og den er ikke krænkende (jeg går ud fra, at bager-pigerne ved, hvor babyer kommer fra?!!!). Det er vanvittig opførsel, raser hun på Twitter. 

Siden er det væltet ind med hundredvis af kommentarer, der alle støtter Donna i den usædvanlige konflikt. 

Donna har også selv rettet henvendelse til Marks & Spencer på Twitter, hvor hun spørger: 

- Jeg undrer mig over årsagen til, at min personlige kage blev afvist? Det er ikke krænkende (jeg går ud fra, jeres kagepyntere ved, hvor babyer kommer fra?!), der er ingen bandeord, og jeg betalte for den! Jeg fik et opkald og skulle ændre det!! Kan I slet ikke tage noget sjov, spørger hun undrende. 

Donna overvejer nu at se, om andre britiske butikskæder vil tage hendes ordre. Hun har desuden startet hashtagget #MakeTheSpermCake, hvor man kan følge hendes kamp. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close