Vidne to år efter dødeligt stenkast: Mit blod frøs til is

Det er bælgravende mørkt, klokken er cirka fire om morgenen, og den 53-årige musiker Carsten Bo Henriksen fra Vejle er på vej hjem efter at have spillet til et halbal på Sjælland.

Han har lige sat sin makker af i Odense, da han kører ud på Fynske Motorvej og forbi en bil, der er forulykket.

– Alt er sort, men der er et svagt blinklys på bilen. Der ligger en kasse på vejen.

– Først tænker jeg, at det er en ulykke fra om eftermiddagen, men så ville der jo være afspærret. Det går op for mig, at det er sgu lige sket, og jeg ville aldrig tilgive mig selv, hvis jeg var kørt forbi uden at hjælpe, fortæller han til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er her fra broen på Langesøvej, at den dødbringende betonklods blev kastet. I dag er der lys og video - overvågning på broen. (Foto: Dan Mariegaard)

Stort hul i taget

Så han kører af ved den næste afkørsel og vender tilbage.

– Jeg kan ikke se ind i bilen. Forruden er smadret, og der er et stort hul i taget.

– Det er bælgravende mørkt, og jeg er på vej væk fra bilen, da jeg hører et barn, der græder, i bilen.

– Da fryser blodet til is. Hold da op, det er lige sket, og det er helt vanvittigt, at der kører så mange biler forbi uden at stoppe.

Artiklen fortsætter under billedet ...

[node:advert-in-body_4]

Carsten Bo Henriksen må springe for livet, da han henter sin mobiltelefon i sin bil for at få lidt lys.

– Jeg får flået fordøren op. Der sidder manden, Andreas.

– Hele højre side af ansigtet var frygtelig ilde tilredt, fortæller han.

Den vejlensiske musiker ringer 112 og ved, at han ikke må prøve at flytte manden i førersædet.

– Tænk, hvad den lille dreng har set.

– Han sad i højre side på bagsædet uskadt i sin autostol og har siddet og kigget lige op på sin far.

Hun er død

Kort efter kommer der en redder forbi i en privat bil, og sammen får de også revet bagdøren op.

– Først da ser vi moderen. Hun ligger mellem forsædet og bagsædet.

– Vi får brækket bagdøren op og trukket hende ud, men vi kan ikke gøre noget. Brystkassen er knust. Hun er død.

Kvinden er tyske Nelli Gosmann, og natten til den 21. august er det to år siden, at hun blev dræbt og hendes families liv ændret for altid. Det skete, da familiens bil blev ramt af en 30 kilo tung betonklods, der blev kastet ud fra en bro over Fynske Motorvej.

Der om natten ved bilen ved Carsten Bo Henriksen dog ikke, at det er det, som er sket.

Det går først op for ham, da redningsmandskabet og politiet er i fuld gang med deres arbejde på stedet, og en betjent kommer løbende væk fra bilen og siger:

– Hold kæft, der ligger kraftedeme en sten på forsædet i bilen. De har smidt en sten fra broen.

Carsten Bo Henriksen er overbevist om, at nogen må vide, hvem der har kylet den dødbringende betonklods ud over rækværket.

– Det er ubegribeligt, at man ikke har fundet ud af, hvem der har gjort det. Der er flere end én, der ved det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Carsten Bo Henriksen kan ikke rigtig huske noget om hvordan, men han kørte hjem og gik direkte i seng efter ulykken. – Jeg var helt blank i hovedet! (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg er sikker på, at de er mindst to om det. 30-40 kilo er tungt, og der blev smidt flere end én sten fra broen den nat.

– Det er jo ganske, ganske få mord, som ikke bliver opklaret, men her begynder jeg alligevel at blive i tvivl. Vi kan sagtens komme til at sidde her om 20 år, og politiet så siger: ”Den knækkede vi ikke”.

Tænker på drengen

I dag er han stadig berørt, når han fortæller om ulykken, men har fået en passende distance til den.

Der gik flere måneder, før Carsten begyndte at fortælle andre end sin kone og sin musikmakker om, hvad han havde set.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Hvorfor vækkede du mig ikke? Carsten Bo Henriksens 48-årige kone Heidi undrer sig stadig. – Da jeg kom hjem til middag, kunne jeg ikke rigtig få kontakt med dig, og da vi fik tændt for nyhederne, brød du helt sammen. (Foto: Dan Mariegaard)

I den første måneds tid kunne han helt neurotisk finde på at dreje fra motorvejen og køre en omvej, hvis han så nogen på en bro.

Det gør Carsten ikke mere, men han tænker på ulykken, hver gang han passerer under broen på Fyn – og ikke mindst på den lille dreng, der nu er blevet syv år.

– Jeg ved ikke, hvor meget en femårig dreng tager med sig fra sådan en oplevelse, men jeg håber bare af hele mit hjerte, at han får en almindelig opvækst og tilværelse.