Nyheder12. april 2016

Millioner til Alexandra

Grevinde Alexandra er klar til at begynde sit nye liv. Hun har solgt sin villa og allieret sig med advokaten, som skal redde popstjernen Aura fra ekskæresten Janus Friis
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-00459.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)
Grevinde Alexandra har solgt sit hus på Svanemøllevej.
Det bekræfter ejendomsmægler Kristian Lützau over for SE og HØR.
Mægleren ønsker ikke at afsløre, hvem køberen er, eller om grevinden fik de ønskede 25 millioner kr. for ejendommen.
https://imgix.seoghoer.dk/sh-425669.jpg
 Foto: Claus Poulsen
25 mio. kr. var Alexandras hjem sat til salg for. Efter mindre end to måneder er det nu blevet solgt. (Foto: CLAUS POULSEN) Men med salget bliver den 51-årige singlekvinde et attraktivt parti, for når et tinglyst lån på 6,2 millioner kr. bliver indfriet, står Alexandra tilbage med en kontant formue, der nærmer sig 20 millioner kr. Dertil kommer, at det er lykkedes hende at sælge sin luksusvilla i Tyrkiet.
At eksprinsessen modtager næsten 200.000 kroner om måneden i skatteyderbetalt statsstøtte, gør hende ikke mindre attraktiv. Med salget af Svanemøllevej 15 begynder grevindens nye liv. Hun har for nylig fået støvet et gammelt cvr-nummer af og er nu klar til at springe ud som selvstændig.
Og så skal hun ud at finde et nyt hjem. Alexandra har tidligere oplyst, at hun ønsker at blive boende i København. Ny konfliktadvokat Inden huset blev solgt, skiftede Alex sin kvindelige advokat ud med Bjarke Vejby, som senest har været i medierne, fordi han med loven i hånden kæmper sangerinden Auras sag.
https://imgix.seoghoer.dk/sh-97913.jpg
 Foto: Thomas Laursen
Aura har haft masser af bøvl med ekskæresten Janus Friis, som kræver mange millioner af hende. Nu hjælper Auras advokat også Alexandra. (Foto: Thomas Laursen) Aura kom i klemme, da ekskæresten, mangemilliardæren Janus Friis, stævnede hende med krav om, at hun betaler ham millioner.
På advokatfirmaet Bech-Bruuns hjemmeside fremhæves ”konfliktløsning” og ”medier og entertainment” som nogle af Bjarke Vejbys forretningsområder. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvilken form for juridisk ekspertise Alexandra ønsker at gøre brug af hos Bjarke Vejby. I forbindelse med salget skal et Totalkredit-lån på 6,2 millioner kr., som er tinglyst i Alexandras ejendom, indfris og aflyses.
Lånet er specielt, fordi Martin Jørgensen og Alexandra hæfter solidarisk for gælden, selv om det er Alexandras hus.
https://imgix.seoghoer.dk/sh-02910.jpg
 Foto: Mikael Rieck
Martin Jørgensen hæfter for det millionlån, som nu skal indfris i forbindelse med, at Alexandra har fået solgt huset. (Foto: MIKAEL RIECK) Alexandra overtog Svanemøllevej 15 i 2005. Dengang var købsprisen 7.250.000 kr. Huset var en del af skilsmisseaftalen mellem Joachim og Alexandra.

Sponsoreret indhold