Annonce
Nyheder8. sep. 2014

Midt i royal baby-lykke: Kate lider IGEN af pinefuld lidelse

Hertuginden kæmper endnu engang med alvorlig morgenkvalme
Af: af
Også under sin anden graviditet kæmper Kate med alvorlig kvalme
Også under sin anden graviditet kæmper Kate med alvorlig kvalme
 Foto: AOP
Annonce



Mandag kom nyheden, som mange briter har ventet på med spænding: Kate og William venter deres andet barn sammen.

Men midt i baby-lykken er der også noget trist nyhed: For lige som under sin første graviditet lider hertuginde Kate af den sjældne lidelse 'hyperemesis gravidarum'.

Det afslørede Kensington Palace selv i den pressemeddelelse, som kongehuset tidligere mandag udsendte.

LÆS OGSÅ: Britisk kongehus bekræfter: Kate og William skal være forældre - igen

LÆS OGSÅ: Kate og William i sorg: Holder pause i rundrejse

LÆS OGSÅ: Se billeder af den kommende storebror: Prins charmetrold

Heri oplyste Kensington Palace også, at den 32-årige Kate indtil videre er sluppet for hospitalsindlæggelse på grund af sygdommen, der giver en kraftig omgang kvalme. I stedet er hun blevet behandlet af læger derhjemme.

Dog er symptomerne stadig så voldsomme, at hertuginden ikke vil deltage i et arrangement senere mandag i Oxford.

Den sjældne sygdom kommer altid tidligt i graviditeten og er kendetegnet ved utilpashed, alvorlig kvalme, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og vægttab.

Det royale par har tidligere fortalt medierne, at de ønskede at udvide familien, der i forvejen består af lille prins George, der kom til verden på St Mary's Hospital 22. juli 2013.

Og timingen kunne måske ikke engang være bedre. I hvert fald kan det britiske medie Daily Mail fortælle, at den 32-årige William for nyligt meddelte, at han vil begynde som pilot for ambulancetjenesten i den østlige del af landet.

Det nye job - uden royale pligter - vil dermed give parret mulighed for at leve et mere anonymt liv i Norfolk, Anmer Hall, hvor parret bor.

Annonce

Sponsoreret indhold