Nyheder23. marts 2017

"X Factor"-drama: Mia har forstuvet foden

"X Factor"s Mia er kommet til skade før semifinalen, fordi hun skulle træne
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20170317_wen_-_x_factor_84.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Fredag aften gælder det semifinalen i "X Factor", men Mia var lige ved at gøre det ekstra spændende for sig selv. Forleden kom hun nemlig til skade hjemme på stuegulvet, fordi hun fik en idé om at skulle i sommerform.

- Jeg så i min kalender, at på søndag er det åbenbart årets første sommerdag, og jeg har overhovedet ikke trænet. Så jeg måtte i gang med at træne. Jeg satte min højtalere til, men da jeg skulle slutte af med nogle knæløft for at få pulsen op, trådte jeg ned på mine højtalede, skvattede og gled, fortæller den uheldige sanger til SE og HØR.

Uheldet skete tirsdag aften, men Mia ventede med at søge læge, fordi hun håbede, at foden fik det bedre af sig selv. Det skete bare ikke

- Jeg slog foden, og i starten gjorde det ekstremt ondt. Næste morgen ringede jeg til lægen og fik at vide, at den var forstuvet, og at der var en væskeansamling. Jeg kunne mærke, at det gjorde ond inde i foden. Heldigvis går det meget bedre nu, og jeg er klar til fredag, fastslår teenageren, der til semifinalen skal synge "Oh Love" og "Running with the Wolves".

Det skal de synge til semifinalen:

Sange i semifinalen i X Factor 2017

Sponsoreret indhold