Nyheder16. april 2024 (opd. 16. april 2024)

Mette Frederiksen reagerer: - Det gør ondt at se

Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder Børsen for uerstattelig kulturarv. Bygningen er i flammer

Historisk: Det er en katastrofe

LÆS OGSÅ: Kong Frederik reagerer på Børsen-brand

Det er et stykke danmarkshistorie, som er i brand, udtaler statsminister Mette Frederiksen (S) i en skriftlig kommentar til Ritzau om branden i Børsen.

- Forfærdelige billeder, vi ser lige nu.

- Børsen er en af Københavns mest ikoniske bygninger. Et symbol på 400 års erhvervshistorie i Danmark. Uerstattelig kulturarv. Det gør ondt at se, udtaler statsministeren i kommentaren og takker desuden beredskabet, der kæmper mod flammerne.

Samme kommentar har hun lagt på sin Facebook-profil.

Branden har varet siden tirsdag morgen og er stadig i gang ved middagstid. Dele af taget er kollapset. Det vides ikke, hvad der forårsagede branden.

Foruden statsministeren har en række andre af regeringens ministre reageret. Troels Lund Poulsen (V), forsvarsminister, mener, at der er tale om Danmarks "Notre Dame-øjeblik".

En række politikere på Christiansborg har kommenteret branden i Børsen. Statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer også - det gør ondt at se, siger hun.
En række politikere på Christiansborg har kommenteret branden i Børsen. Statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer også - det gør ondt at se, siger hun.
 Foto: Kacper Pempel/Reuters

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har sagt, at det er for tidligt at begynde at tale om genopbygning.

Det har til gengæld flere andre politikere allerede efterlyst. Blandt andre Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem for Venstre.

- Børsen må og skal genopføres, skriver han på det sociale medie X.

Børsen ligger på Slotsholmen i København og anses som en af byens ikoniske bygninger.

Bygningen stod færdig med spir i 1625 og er et af Københavns ældste huse. Den er bygget af Christian IV ligesom Rundetårn og Rosenborg Slot.

Sponsoreret indhold