Mette Blomsterberg hemmelighedsfuld om nyt TV-program

Mette Blomsterberg, der her besvarer opkald til TV 2\'s store\

Mette Blomsterberg, der her besvarer opkald til TV 2's store"Knæk Cancer"-show, er frisk på mere TV.

Foto: Thomas Laursen

 

Konditor og tidligere dommer i "Den store bagedyst" på DR og "Sukkertoppen" på TV 2, Mette Blomsterberg, er langt fra blevet træt af tone frem på TV-skærmen i den bedste sendetid.

Det fortalte hun til BILLED-BLADET, da hun som en af mange kendisser tog imod opkald med bidrag, da TV 2 i lørdags afviklede det store "Knæk Cancer"-show.

Efter at have medvirket i "Sukkertoppen" i sommer er hun bestemt indstillet på at lave mere TV, og hun har også fået et konkret tilbud, som hun har sagt ja til.

 
I sommer kunne Mette Blomsterberg ses som vært på TV 2’s ”Sukkertoppen”, og nu vender hun snart tilbage på skærmen – denne gang i en helt anden type TV-program.
 
- Jeg har sagt ja til noget sjovt TV, som jeg ikke kan sige så meget om endnu, siger en meget hemmelighedsfuld Mette Blomsterberg til BILLED-BLADET.
 
- Det er gak og løjer og noget, hvor jeg virkelig udfordrer mig selv, fortsætter Mette Blomsterberg.
 
Programmet, hvor Blomsterberg medvirker sammen med andre, bliver vist i december i år.
 
Den 48-årige kagedronning dukkede første gang op på skærmen i 2010 i programrækken "Det søde liv", hvor kreerede masser af lækkerier og ofte var flankeret af sine døtre i køkkenet.
 
To år senere medvirkede hun for første gang som 'streng, men retfærdig' dommer i 'Den store bagedyst'.
 
 
I 2013 var Mette Blomsterberg blevet så berømt, at hun blev inviteret med i 'Vild med dans'. Her dansede hun sammen med sidste års mester, Michael Olesen, men dengang rakte evnerne ikke til en 1. plads.
 
Mette Blomsterberg var dommer i 'Den store bagedyst' sammen med Jan Friis-Mikkelsen frem til 2016, hvor begge stoppede i programmet.
 
Og da den første sæson uden Blomsterberg kørte over skærmen i 2017, gibbede det da også lidt i 'den gamle cirkushest'.
 
– Jeg har set to afsnit af ”Bagedysten”, og jeg synes simpelthen, at det er så fedt. Jeg har forelsket mig i Rosa, hun er så fantastisk, lød konditorens dom over Rosa Kildal, som hele Danmark kom til at elske.
 
 
Den tidligere ”Vild med dans”-deltager var dog ikke træt af, at hun nu er fortid på det populære program.
 
– Jeg er ikke træt af, at jeg ikke er med. Men jeg savner programmet, og det vil jeg gøre, til jeg dør, sagde Mette Blomsterberg sidste år til SE og HØR.
 
 
 
 
Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close