
Medinas eks sælger lejlighed til 12 millioner

En af popdivaen Medinas ekskærester - den tredjeseneste i rækken - Frederik Bagger, der kom efter Christopher men inden modellen Mikkel Gregers Jensen, har sat sin fede penthouselejlighed i det indre København til salg.
Hvis lejligheden bliver solgt til prisen på 11.995.000 kroner, bliver der en ganske pæn fortjeneste til Bagger.
Han købte lejligheden for 2,5 år siden for 7,9 millioner kroner og står dermed til en gevinst på lige over fire millioner kroner, fratrukket hvad han måtte have investeret i lejligheden.
Frederik Bagger var hen over sommeren 2014 kæreste med Medina.
Forholdet varede få måneder, men de nåede at lufte kærligheden på Roskilde Festival 2014.

Begge boede dengang på lejlighedshotellet STAY på Islands Brygge og Frederik Bagger oplevede lige omkring forholdets afslutning, at hans luksusbil, en BMW X5, blev sat i brand midt om natten, mens den holdt parkeret foran lejlighedshotellet.
Det er aldrig opklaret, hvem der stak bilen i brand, men det skete samtidig med, at det kom frem, at en stalker forfulgte den populære sangerinde.
Medina var ikke den første kendiskvinde, der var faldet for den attraktive Frederik Bagger.

Medinas ekskærestes bil udbrændte natten til torsdag
Frem til 2009 var han kæreste med dejlige Michala Kjær.

Michala Kjær og Frederik Bagger fotograferet i juni 2007. (Foto: All Over Press)
De var kærester i flere år og nåede at flytte sammen og tale om ægteskab og børn, inden de gled fra hinanden.
Inden Medina men efter Michala Kjær nåede Frederik Bagger at være kæreste med værtinden på Paradise Hotel, Rikke Gøransson.

- Vi er ikke kærester længere
Hvis du køber Frederik Baggers lækre lejlighed i Store Kongensgade i København får du 147 kvadratmeter at boltre dig på fordelt på kun tre - store - værelser og et stort samtalekøkken.
Der er elevator op til lejligheden på 5. sal, og her kan du nyde sommeraftenerne på din egen private tagterrasse midt mellem Kongens Have, Kastellet, havnekajen og Kongens Nytorv.
Se alle billederne fra Frederik Baggers lækre lejlighed her (link fjernet).
Galleri med billeder fra Frederik Baggers kæresteforhold til Medina og Michala Kjær: