Nyheder15. august 2014

Medinas ekskærestes bil bevidst brændt ned

Bevidst afbrænding af Frederik Baggers eksklusive BMW X5
Af af
Branden blev påsat ved BMW'ens højre fordæk.
Branden blev påsat ved BMW'ens højre fordæk.
 Foto: SE og HØR



Det var ikke en teknisk defekt eller et ulykkestilfælde, der førte til, at Medinas ekskæreste, Frederik Baggers lækre, sorte BMW X5 brændte ned natten til torsdag i denne uge foran lejlighedshotellet STAY på Islands Brygge.

LÆS OGSÅ: Medinas ekskærestes bil udbrændte natten til torsdag

Branden var påsat.

Det oplyser Københavns Politi til SE og HØR.

- Bilen blev bevidst sat i brand. Arnestedet var - blandt andet baseret på anmelderens observationer - ved højre fordæk, siger politikommissær i afdelingen for personfarlig kriminalitet, René Hansen, til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Medina og Frederik Bagger er ikke længere kærester

Han fortæller, at der ikke umiddelbart er spor at gå efter i forhold til en eventuel gerningsmand.

- Det står heller ikke klart, præcis hvordan branden er blevet antændt, siger René Hansen.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9a2bf5d6e7a24b5c973d212a85b729e6.jpg


Medina og Frederik Bagger på Roskilde Festival. (Foto: Dan Mariegaard)

Ifølge politikommissæren er der ikke noget, der tyder på, at man er gået bevidst efter Frederik Baggers bil.

- Der er intet, der indikerer, at bilen er blevet sat i brand, fordi den tilhører den specifikke person, siger René Hansen til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Medina efter bruddet: Vi er stadig venner

Frederik Bagger har tidligere fredag udtrykt chok over branden.

- Jeg er selvfølgelig meget chokeret og påvirket af situationen. Nu er politiet og forsikringen inde over, og så skal jeg lige have fordøjet det hele. Bilen er fjernet og kørt til forhandleren, så vi kan få fastslået brandårsagen, siger Frederik Bagger til SE og HØR.

Tre andre biler blev ramt af branden.

LÆS OGSÅ: Galleri: Alle Medinas mænd

- Tre køretøjer, der stod i nærheden af den udbrændte, bil fik brandskader, siger René Hansen til SE og HØR.

Han fortæller, at der ikke umiddelbart er noget i sagen, der gør, at politiet skal efterforske branden yderligere.





Sponsoreret indhold