Video: Medina fik kærestens navn tatoveret - nu er de gået hver til sit

(Foto: SE og HØR)

Det er altid en god idé at være 100 procent sikker, når man får en tatovering. De små blækklatter kan som bekendt være yderst svære at komme af med igen, når først nålen har gjort sit arbejde.

Selv om sangerinden Medina var sikker i sin sag sidste sommer, fortryder hun formentlig nu, at hun lod sig tatovere sidste sommer.

For det var ikke en hvilken som helst tatovering, som den 34-årige popsangerinde fik.

Hun valgte nemlig at tatoveret kærestens mellemnavn ”Baui” på sin højre hånd. Og resultatet fortalte og viste hun stolt frem, da hun tidligere på måneden mødte SE og HØRs journalist til Zulu Awards.

Her kaldte hun tatoveringen et symbol på parrets ”evige” kærlighed:

- Jeg vil sige, at det er lige ved siden af den ring, han også har givet mig på min finger. Jeg har tænkt mig at beholde det for evigt, fortalte Medina til SE og HØR på den røde løber, hvor hun også afslørede, at hun fik den lavet sidste sommer i New York.

- Tænker du over det, når du får tatoveret et navn på hånden?, spurgte SE og HØRs journalist.

- Jeg vil sige, det er lige ved siden af den ring, han har givet mig på fingeren, lød Medinas kommentar dengang.

Se videoen herunder:

Medina og modellen Sebastian Lund blev forlovet på det femstjernede hotel Relais Borgo Santo Pietro i Italien tilbage i august. Her satte modellen en diamantring på popsangerindens finger – og efterfølgende fortalte en stolt Medina om den helt specielle ring:

- Den er fra Halberstadt, hvor Sebastians barndomsven arbejder. Det er hans familie, der har butikken. Det har taget dem lang tid at finde denne her diamant, fordi den hedder 'excellent excellent excellent'. Så den er totalt ren. Man kan sagtens få store diamanter, som er fulde af fejl, men denne her er fejlfri, fortalte en forelsket Medina til SE og HØR i august.

Men siden er det altså gået gevaldigt skævt for det celebre par, der heller ikke længere følger hinanden på Instagram.

Du kan se billeder af parret i galleriet herunder:

Medina og Sebastian Lund

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close