Se tatoveringen: Medina har fået kærestens navn tatoveret

I går aftes ankom Medina og Sebastian Lund hånd i hånd ved årets Zulu Awards.

Men selvom de to turtelduer ikke veg fra hinandens side i aftes, så har Medina altid kæresten ved hånden, hvis han ikke lige til stede. 

Medina har nemlig fået tatoveret Sebastians mellemnavn "Baui" på sin højre hånd. Samme hånd hvor hendes forlovelsesring også sidder. 

At tatoveringer er permanente, og at man altid skal være lidt påpasselig med at få tatoveret en andens navn, er dog ikke noget, som Medina tænker over. 

- Jeg vil sige, at det er lige ved siden af den ring, han også har givet mig på min finger. Jeg har tænkt mig at beholde det for evigt, fortalte Medina til SE og HØR på den røde løber. 

Medina og Sebastian Lund blev forlovet i august sidste år.

Hvornår parret har tænkt sig at gå op ad kirkegulvet, vil de dog ikke ud med.

- Don't you wanna know, spurgte Medina retorisk. Og jo, det vil vi faktisk gerne. 

Du kan se Medina optræde ved årets Zulu Awards, når det bliver vist på søndag klokken 20.25 på TV 2 Zulu. 

Se flere billeder af Medina og Sebastian i galleriet herunder

Medina og Sebastian Lund

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close