Mascha Vang vil ikke giftes på grund af angst

Man skulle tro, at Mascha Vang var glad for at være i rampelyset. 

Hun blev første gang kendt, da hun deltog i realityprogrammerne "Villa Medusa" og "Paradise Hotel". Senere har hun etableret sig som en af Danmarks største bloggere, så hun er altså vant til at dele ud af sit privatliv og lade folk komme helt tæt på. 

Men faktisk kan lige netop opmærksomhed fra andre få Mascha Vang til at gå i panik. 

Det afslører hun i programserien "Slip angsten - sig det højt", der bliver vist på Kanal 4 i denne uge.  

- Umiddelbart tror folk nok, at jeg har meget nemt ved at stille mig op i store sammenhænge, eller være på overfor folk. Og det har jeg også, så længe det er foran et kamera. Men så snart der er et publikum foran mig, så har jeg en enorm angst, siger hun i programmet. 

Det kan lyde lidt paradoksalt, når man tænker på hendes mange åbne og private blogindlæg. 

Men faktik bunder noget af Mascha Vangs angst i oplevelser, hun har haft på internettet. 

- Der har været nogle episoder, hvor folk har været decideret modbydelige overfor mig. Egentlig ikke face-to-face, men måske på nettet. Og der er det, at når jeg er på nettet, det er en ting. Men når jeg så står foran folk, så ved jeg ikke, hvem det er, der rent faktisk tænker de grimme ting om mig, forklarer hun. 

Faktisk kan angsten betyde, at hun er helt villig til at droppe store øjeblikke i sit liv, hvis det betyder, at hun kan slippe for at holde tale foran mange mennesker. 

Hun vil blandt andet ikke giftes, hvis en tale hører med. 

- Jeg skal simpelthen ikke giftes, hvis det betyder, at jeg så skal holde en tale til mit bryllup. Så vil jeg faktisk hellere lade vær, siger hun. 

Du kan høre meget mere om Mascha Vangs oplevelser med angs i klippet over artiklen! 

I aftenens afsnit af "Slip angsten - sig det højt" kan du blandt andet også høre om danseren Claudia Rex's angs-problemer. Det er klokken 21 på Kanal 4. 

Herunder kan du se mange flere flotte billeder af Mascha Vang: 

Skønne Mascha Vang

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close