Mascha Vang: Ikke min mening at udrydde en abefamilie, men…

Foto: Dan Mariegaard

Det er ingen hemmelighed, at thailandske aber kan være ganske næsvise.

Turister, der har besøgt det østasiatiske land, kan således nikke genkendende til, hvordan de små lømler kan skabe ballade, hvor end de går.

Ballade skabte aberne også hos Mascha Vang og hendes familie, da hun for nylig var i Thailand på ferie.

Men noget tyder også på, at de små aber har betalt en høj pris for deres narrestreger. For noget kunne tyde på, at den drilske abefamilie i dag er død.

På sin blog fortæller Mascha Vang om episoden, hvor en abefamilie brød ind i familiens ferielejlighed – og guffede sig igennem alverdens ting og sager. Blandt andet de stærke sovepiller, som Mascha Vang havde med på turen for at overleve den irriterende jetlag-fornemmelse.

- Aberne var simpelthen brudt ind på vores hotelværelse, da låsen ikke var lukket ordentligt, og de holdt stadig abefest da Signe kom ind! Værelset var helt raseret, med smadrede flasker, en minibar der var total tømt og ryddet, vores tasker var gennemrodet, proteinpulver var sprættet op og, ja det lignede et regulært indbrud – hvilket det egentlig også var, fortæller Mascha Vang på sin blog.

Aberne havde formentlig også sat tænderne i sovepillerne – og det vakte en del bekymring hos Mascha Vang:

- Da jeg så de løb afsted med dem, skreg jeg helt panisk og top ynkeligt “ikke mine sovegummer, ikke mine sovegummer”. Ja mest fordi jeg så skulle undvære, men da også fordi det ikke var min mening at nedlægge en hel abeflok under mit besøg i Thailand. Men sådan sker den slags jo ofte omkring mig, og jeg tænker skete det virkelig?, skriver Mascha Vang på sin blog, inden hun tilføjer:

- Ja det gjorde det, og vi har ikke set noget til abeflokken siden. De får sig nok en ordentlig lur, eller….?? Væk er de hvert fald, og det er vi også. Men, det var IKKE min skyld!, fastslår hun videre.

Du kan læse hele hendes blogindlæg og se billeder af abegildet lige her.

Se billeder af Mascha Vang i galleriet herunder:

Mascha Vang: Nyt job

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close