Nyheder31. december 2018

Baby på vej: Mads Vad skal være far

"Vild med dans"-legenden Mads Vad bliver far for første gang i 2019
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/_00v8517.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Mads Vad og Nana Strand har god grund til at glæde sig til 2019.

I det nye år bliver de nemlig forældre for første gang.

Det afslører Mads på sin Instagram-profil.

- Det bedste i 2018 er, at den her lille dreng inde i Nanas mave har meldt sin ankomst i 2019. Det er det største nogensinde, skriver Mads til et billede på, hvor han kysser fruens voksende mave.

Artiklen fortsætter efter billedet

Den glade nyhed har allerede fået masser af glæde hilsner med på Instagram.

- Det er det mest fantastiske i verden, skriver Mads Vads tidligere "Vild med dans"-partner Molly Egelind blandt andet.

Også Silas Holst sender lykønskninger til parret.

- WHAAAATTTT!!!!! Hvor er det fantastisk!!!!! I vidunderlige mennesker!!!! Tillykke, skriver han i kommentarfeltet på Instagram.

Blev gift i juli

Mads Vad og Nana Strand blev gift den 14. juli.

- Det føles fantastisk. Men det er også mærkeligt, for man vidste jo, at denne her dag kom. Og altså, jeg kunne ikke sove i nat, fortalte Mads til SE og HØR, da vielsen var overstået.

Mads og Nana havde holdt fast i den gamle tradition med, at man ikke måtte se hinanden aftenen før brylluppet. Derfor har de heller ikke været sammen i nat.

Det sidste døgn inden de blev gift, brugte de med deres venner og veninder.

Sådan friede Mads

I forbindelse med forlovelsen for mere end to år siden, fortalte Mads Vad, hvordan han havde friet til Nana.

- Det skete i Skagen, for den by er lidt ligesom vores helle. Jeg friede til Nana, mens vi bare var os to sammen. Jeg ville gerne have, at det bare var vores ting. Og så havde jeg inviteret nogle af vores venner og veninder som en overraskelse, forklarede Mads Vad til Ritzau Fokus.

Han havde dog lidt svært ved at holde på hemmeligheden, så frieriet kunne forblive en overraskelse.

- Jeg plejer jo ikke at holde ting skjult for Nana, og da slet ikke noget, der er så stort. Det var helt mærkeligt, og hun havde måske også luret, at der var noget i gang.

Brylluppet havde Mads og Nana planlagt i fællesskab, selvom der var ting, som Nana har måttet stå for alene.

– Når det handler om nipsting, som hvilke blomster der skal være, står Mads lidt af, så det står jeg for, fortalte hun til SE og HØR inden brylluppet.

Planlægningen af et bryllup kan til tider være stressende, men her havde parret været gode til at få hinanden til at slappe af, inden den store dag.

– Når vi er blevet lidt stressede over det hele, har vi været gode til at kigge på hinanden og minde om, hvad det egentlig handler om. At det er min og Nanas kærlighed, og at vi skal have en dag, som vi vil fejre med alle vores venner og familie. Det giver en ro, at vi husker på det, har Mads fortalt til SE og HØR.

Se billeder fra parrets bryllup herunder

Mads Vads bryllup

Sponsoreret indhold