Nyheder28. oktober 2018

Optræder hos Jimmy Kimmel: Lukas Graham hyldes (igen) i USA

Lukas Graham har for nylig optrådt i det populære TV-show ”Jimmy Kimmel Live”, og det vælter (endnu engang) ind med rosende ord til Fristadssangeren
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lukas-graham-glad.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Fristadsbandet Lukas Graham bliver endnu engang hyldet i USA.

Forleden besøgte bandet – der har Lukas Forchhammer i front – det populære TV-show ”Jimmy Kimmel Live”, hvor de optrådte med bandets nyeste sang, ”Not A Damn Thing Changed”.

Og dømt ud fra kommentarer til videoen er amerikanerne stadig vilde med Fristadsbandet og musikken.

- Lukas Graham er seriøs fantastisk! Hans sange er alle forskellige historier, som jeg elsker at høre, elske, føle og leve, skriver en YouTube-bruger således.

- Lukas er en af de mest undervurderede unge solister i hans tid.

- Han vejrtrækningsteknik er fantastisk.

- Wauw! Sikke en sang og sikke en liveoptræden.

Artiklen fortsætter under videoen...

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sangen "Not A Damn Thing Changed" er en hyldest til Lukas Grahams ven William, der tidligere på året valgte at begå selvmord. I sangen kommer den kendte fristadssanger ind på tabet af vennen og de andre venner, han kender, der kæmper med mørke tanker: ”I know a few souls without hope Brother, you know you can call if you're broke Damn it, I pray you won't reach for that rope” Lukas Graham har tidligere beskrevet tabet af sin ven på sin Instagram-profil. 18. september delte musikeren et billede, der viste ham sammen med flok venner, deriblandt vennen William, der altså valgte at tage livet af sig selv tidligere på året. Til billedet skrev Lukas Graham: - Han valgte at tage sit liv i år efter at have delt 29 af dem med os. Jeg tænkte på dig i dag, som jeg ofte gør bror, på din styrke, gavmildhed, omsorg, og jeg håber, at andre i din situation søger eller får den rette hjælp.
- Lad os støtte og hjælpe vores brødre og søstre, mødre og fædre til at være sunde i hjertet og sindet. Vær ikke bange for at bede andre om hjælp eller tilbyde hjælp til andre. Vi er ikke enlige dyr, men finder fred i flokken, skrev Lukas Graham som kommentar til billedet.

Lukas Graham slog for alvor igennem i udlandet for tre år siden.

I 2015 gav bandet en historisk optræden i det populære talkshow ”Late Night with Conan O'Brien”.

Over 98 procent af seerne stemte efterfølgende på ”7 Years” som den bedste sang, der nogensinde er blevet spillet i showet, og det fik for alvor sat skub i karrieren. Lukas Graham strøg til tops på hitlister i både England, Irland og Australien for singlen ”7 Years”.

Sponsoreret indhold