Nyheder10. november 2017

Louise Wolff forlader "GO' Morgen Danmark"

TV-værten Louise Wolff vender tilbage til sin gamle arbejdsplads hos Danmarks Radio
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/edg2.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Siden 2015 har Louise Wolff været vært på "GO' Morgen Danmark", men det er slut med at stå tidligt op for værten.

Hun skifter nemlig tilbage til Danmarks Radio, hvor hun skal være vært på et nyt kulturprogram.

Det skriver DR.

Louise Wolff kalder det en drømmeopgave, som DR har givet hende.

- Det er lidt af en drømmeopgave for mig at være med til at løfte Danmarks nye kulturmagasin. Jeg har lavet mentale piruetter, lige siden jeg vidste jobbet var mit. Kultur er på mange måder flødeskummet på vores daglige tilværelse, og jeg er utrolig nysgerrig på, hvad der sker rundt omkring i hele landet, fortæller Louise Wolff til DR.

Også hos Danmarks Radio er man begejstrede for, at Louise Wolff nu vender tilbage til kanalen.

- Vi kunne ikke ønske os en bedre vært end Louise Wolff til at stå i spidsen for vores nye program. Louise er både skarp og kompromisløs, og hun er en rutineret vært, der mestrer mange forskellige genrer, siger Christian Lindhardt, der er indholdschef hos DR Nyheder til dr.dk.

Louise Wolff har tidligere arbejdet på DR, hvor hun har været vært på "Aftenshowet" og "Sporløs".

Blev mor sidste år

Louise Wolff blev sidste år mor til datteren Billie.

- Og pludselig er sådan en lille fod det smukkeste vi nogensinde har set. Vores datter er så fin og dejlig, og vi er så lykkelige for at det lille væsen valgte at dukke op hos netop os. Livet har aldrig været smukkere, skrev Louise sidste år på Instagram, da datteren var kommet til verden.

Den 39-årige TV-vært har efterfølgende været ude og fortælle, at hun ville ønske, at hun havde fået børn tidligere.

- Det giver ikke mening at fortryde noget, for det er jo Billie, det skal være, men hvis jeg havde turde tænke på alt det gode, i stedet for at det var hårdt, så tror jeg da, jeg havde fået fingeren ud for mange år siden, sagde Louise Wolff åbenhjertigt til Ritzau Fokus tilbage i februar.

Du kan se flere billeder af Louise Wolff i galleriet herunder

Se smukke Louise Wolff

Sponsoreret indhold