Sarah-Sofie om kæresten: - Louis er min største fan

<p>Louis Samson er forsanger i bandet Julias Moon. (Foto: Dan Mariegaard)</p>

Louis Samson er forsanger i bandet Julias Moon. (Foto: Dan Mariegaard)

Dan Mariegaard

I modsætning til sin rolle som Jeanette i ”Broen III” har Sarah-Sofie Boussnina helt styr på sin mand.

Hun og kæresten Louis Samson, der er forsanger i bandet Julias Moon, er nemlig smaskforelskede.

Og selv om de begge har travlt med deres respektive karrierer, så får de stadig tid til hinanden.

De følger nemlig med hinanden på job.

– Det er ikke noget, vi behøver at aftale, vi har en naturlig lyst til det. Han er min største fan, og jeg er hans største fan, så det er naturligt, at vi har lyst til at se, hvad hinanden laver, fortæller den 24-årige skuespiller til SE og HØR, da vi møder hende på et hotel i Malmø forud for premieren på tredje sæson af den populære DR-serie.

For Sarah-Sofie giver det god mening, at de følger så tæt med i hinandens liv.

– Vi er jo med på hele rejsen, når vi øver eller skriver sange eller øver replikker, så man vil jo gerne se resultatet, siger hun.

Og selv om Louis har en masse kvindelige fans i kraft af sin rolle som forsanger i Julias Moon, så er det ikke noget, hun tænker over.

– Der er overhovedet ikke jalousi. Jeg sammenligner mig slet ikke ikke med nogen af dem.

Fødder på jorden

At ”Broen III” har flere millioner seere over det meste af jordkloden, er ikke noget, der stiger skuespilleren til hovedet.

– Jeg ved, hvem jeg er. Jeg hviler rigtig meget i mig selv. Folk støtter mig og holder mig nede på jorden, fortæller Sarah-Sofie, der efterhånden har fået opbygget et pænt cv af både film og TV-serier.

Men selv om hun har stor succes foran kameraet, så har hun også andre planer.

– Jeg kunne godt tænke mig at arbejde som manuskriptforfatter. Jeg kan enormt godt lide at skrive og udvide min kreative side.

Drømmer om udlandet

Med 24 år på bagen drømmer Sarah-Sofie også allerede om en karriere i udlandet.

– Jeg vil gerne til udlandet, men ikke nødvendigvis USA. Det kan også være i Frankrig, for jeg taler også fransk, siger hun.

Og grunden til udlandsdrømmen er ganske enkel.

– Det er svært at finde gode kvindelige roller i Danmark.

Men hvis man arbejder rigtigt hårdt, så kan alt lade sig gøre.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close