Nyheder5. januar 2018

Lotte Heise åbner op om modellivet i Paris

Nu løfter Lotte Heise sløret for den mest glamourøse del af sit liv – sin modeltid i 1980’ernes Paris.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lotte-heise-0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Man kan mene meget om Lotte Heise, og det gør rigtig mange.

Den 58-årige hurtigsnakker, som hun ofte kaldes, har det med at dele vandene. Enten er man vild med hendes bramfri facon, eller også er hun bare for meget.

Lotte selv forstår det ikke. Hun er jo egentlig ret flink, når hun selv skal sige det.

– Men det er nok noget med, at jeg siger tingene meget direkte, vurderer hun.

Faktisk er hun godt tilfreds med de stærke holdninger, for ”så er man jo ikke ligegyldig”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lotte-heise.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Lotte Heise har beskæftiget sig med alt muligt, i de seneste år mest foredrag. Hun er også vild med opera og deler ud af sin glæde som operapladevender på P2 i programmet ”Bravo”. (Foto: Dan Mariegaard)

Det vilde liv – uden sex

Men uanset hvad man måtte mene om Lotte, vil de fleste gerne høre om hendes liv som model for den legendariske fotograf Gunnar Larsen i 1980’ernes Paris.

Det fortæller hun også gerne om – senest i foredraget ”Vilde dage i Paris”.

En af de mest eventyrlige oplevelser var hendes mentale affære med en meget rig bankmand, som lod hende bo på de fyrsteligste hoteller, låne bil og privatchauffør osv. som modydelse for ... ja, bare hendes gode selskab.

– Det tror de færreste rigtigt på, men det var sådan, det var. Han plejede at sige: ”Lotte, jeg kan købe alle de kvinder, jeg orker at knalde, men det er svært at finde nogen at tale med”, fortæller hun.

– Han kunne også godt glemme andet, for det ville aldrig ske. Det lagde jeg ikke skjul på. Desuden lider jeg ikke af det der ”Nu har han betalt dit og dat, så forventes jeg vel at give noget igen”-syndrom, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lotte-heise-2.jpg
 Foto: Dan Mariegaard
- Jeg har stort set kun skønne minder fra min modeltid i Paris. Engang prøvede en fotograf dog at trænge mig op i en krog, men så nikkede jeg ham en skalle og gav ham et knæ i skridtet. Derefter lærte jeg at mødes med folk på neutral grund, i restauranter og på cafeer etc. (Foto: Dan Mariegaard)

Artige piger

Men selv om Lottes liv umiddelbart var glamourøst, var det også benhårdt arbejde.

– Man kom ikke sovende til noget. Gunnar forlangte disciplin, så hans piger var ret artige. Hvis nogen tror, vi svælgede i hor, druk og stoffer, må de tro om igen. Det var i reglen hjem og på hovedet i seng, og det passede mig fint. For jeg er grundlæggende ret kedelig, konstaterer hun.

I dag har modeller et endnu mere regelret liv, vurderer hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lotte-heise-1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Privat bor Lotte Heise med kæresten Thor Baunsgaard i Lejre på Sjælland, men de er begyndt at kigge sig om efter et andet lidt mere upoleret sted. (Foto: Dan Mariegaard)

Fejltrin blæses op

– Det er måske nok blevet lettere, fordi alting kan retoucheres væk, ben gøres længere osv. Dengang måtte vi klare os med en god fotograf, godt lys og makeup. Til gengæld havner selv det mindste fejltrin på de sociale medier i dag, så modellerne er overvåget på en helt anden måde, end jeg var dengang, siger hun.

Lotte savner ikke modeltiden i Paris, men ser tilbage på den med glæde.

– Det var et fantastisk privilegie at være under Gunnars vinger. Han var højt respekteret, og det smittede af på hans piger, siger hun.

Se Lotte Heise fortælle om sin vildeste oplevelse som model i videoen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se billeder af Lotte Heises modeltid i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold