Nyheder1. juli 2016

Linses konkurskaos

Den 50-årige "Familien fra Bryggen"-stjerne Linse er gået ned med hele fire firmaer.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-20914.jpg
 Foto Thomas Laursen
Listen med konkursramte firmaer er lang, når man søger på Linses civile navn Lenina Christiansen i CVR - fortegnelsen over alle danske virksomheder.
Og den 9. august sker det igen – da agter Sø- og Handelsrettens skifteret at erklære 50-årige Linses anpartsselskab Forever Young konkurs. Det skriver Statstidende.
https://imgix.seoghoer.dk/linse-firma_konkurs_cis_p0.jpg
 faximile SE og HØR
Indkaldelse til møde i skifteretten. Linse har prøvet det før. (faximile: Statstidende) Skønhedsklinikken Forever Young, der indtil sidste år holdt til i en kælder på Islands Brygge, ejes af Lotus ApS – et selskab, som Linse stiftede i 2012.
For godt tre uger siden udtrådte Linse af Lotus, og hendes 26-årige datter Geggo – alias Stephanie Kim Christiansen – overtog selskabet sammen med kæresten Cengiz. Et andet Linse-firma, Nyhavns-natklubben Copenhagen Redlight ApS, er også under konkursbehandling. Betalte ikke husleje Copenhagen Redlight skænkede champagne, drinks og kølige øl op til gæsterne i lejede lokaler i Nyhavn. Ifølge Ekstra Bladet fik ejeren af ejendommen ikke sin husleje til tiden, og til sidst løb den skyldige husleje op i en million kr. Regningerne blev ikke betalt, og Copenhagen Redlight endte som en konkurssag.
https://imgix.seoghoer.dk/sh-03199.jpg
 foto: Dan Mariegaard
Linse og Geggo har meget til fælles - bortset fra konkurser. Linse er gået ned med fire firmaer. Geggo med nul. (Foto: DAN MARIEGAARD) Copenhagen Redlight var ejet af Linses Narnie Holding, som blev erklæret konkurs i november 2014. Endelig er der Linses Lounge – en skønhedsklinik, som blev erklæret konkurs et par måneder tidligere – mere præcist i august 2014.
Linses Lounge havde adresse samme sted som Forever Young – i en kælder på Islands Brygge. Alt i alt er der fire konkurs-sager på Linses cv – og foreløbig 0 på Geggos.
Traditionen med at ernære sig som selvstændig føres videre af Geggo og hendes kæreste Cengiz Mads Salvarli. Parret, som har datteren Alba sammen, har netop åbnet skønhedssalonen La’ Lotus på Amagerbrogade i København. Men det er kun Cengiz, der er registreret som ejer af firmaet Be Beautiful, der står bag La’ Lotus. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Linse.

Sponsoreret indhold