Lille Langebro bliver måske til Kim Larsens Bro

Kim Larsen skal måske have en cykelbro opkaldt efter sig.

Kim Larsen skal måske have en cykelbro opkaldt efter sig.

(Foto: Claus Poulsen)

Det er kun to måneder siden, at Kim Larsen gik bort, men I Københavns Kommune er politikerne allerede begyndt at diskutere, hvordan man kan hylde nationalskjalden.

Det skriver Berlingske Tidende

Broen, som Kim Larsen måske skal opkaldes efter, ligger tæt op ad Langebro som er titlen på den kendte Gasolin-sang af samme navn, og så forbinder den en del af Christianshavn med resten af byens pulserende liv. 

Niels E. Bjerrum fra Socialdemokratiet, der sidder i kommunens vejnavnenævn og Jacob Næsager fra Det Konservative Folkeparti, der sidder i Teknik- og Miljøudvalget mener, at den forsinkede cykelbro skal ændre navn. 

Men kun hvis Kim Larsens familie er med på idéen. 

- Hvis familien synes, det er noget af det mest forfærdelige, så skal vi ikke gøre det, siger Niels E. Bjerrum til Berlingske Tidende.

Det er ikke lige til, at få opkaldt broen efter Kim Larsen. 

Flere interessenter er i spil.

Realdania, der har givet broen til københavnerne, har også noget at skulle have sagt.

- Hvis de siger okay, så skal Realdania også være med på den. Selv om Realdania ikke juridisk kan modsætte sig en navneændring, skal de høres, alt andet vil ikke være en fair måde at behandle en gave på, fortæller Niels E. Bjerrum til Berlingske Tidende.

Administrerende direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld, er på ingen måde afvisende, og han åbner op for, at hele projektet kan blive til en realitet. 

- Hvis man vil gentage en ny demokratisk proces, og den så munder ud i, at broen får et andet navn, så er vi med på det, siger Peter Cederfeld til Berlingske Tidende.

For at kunne navngive broen efter Kim Larsen, så kan det senest ske 30. september 2019, da det skal være et år efter, han er gået bort. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close