Nyheder11. marts 2018

”Liberty”-stjernen Anton Hjejle: Iben støtter mig

Den 25-årige skuespiller har et nært forhold til sin fars kusine Iben Hjejle, som altid har bakket det unge talent op.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anton-hjejle.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Han bliver først færdiguddannet som skuespiller til sommer – men allerede nu har 25-årige Anton Hjejle scoret sin første store rolle – nemlig i DR-serien ”Liberty”, hvor seerne de kommende søndage kan se ham over for stjerner som Connie Nielsen og Sofie Gråbøl.

Og måske ligger skuespiltalentet i generne.

Den unge københavner er i hvert fald i familie med ”Dicte”- og ”Klovn”-stjernen Iben Hjejle på 46 år, som er hans fars kusine.

– Men jeg kalder hende bare for ”tante Ib”, siger Anton, da SE og HØR møder ham til præsentationen af ”Liberty”.

– Vi har et ret nært forhold. Det er jo fantastisk at have en skuespiller i familien, som kender til den verden, siger han om Iben Hjejle.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/iben-hjejle_0.jpg
 Foto: Mikael Rieck)

Anton er i familie med Iben Hjejle. (Foto: Mikael Rieck)

På spørgsmålet om Iben Hjejle har givet ham nogle gode råd, lyder skuespillerens svar:

– Ja, det synes jeg. Hun har altid bakket mig op i, at det var en vej, man kunne gå. Jeg synes ofte, man hører: ”Skuespilvejen – den skal du undgå”. Men Iben har været rigtig god til at støtte mig, siger stjernespiren og fortsætter:

– Jeg tror også, at man – i hvert fald som helt ung skuespiller – har brug for meget support og medvind, og at der er nogen, der har éns ryg. Det synes jeg at hun har været god til. Og så er hun jo en enormt dygtig skuespiller, så jeg ser meget op til hende – og ser hende så ofte som muligt.

Læs mere om "Liberty"-skuespillerne i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold