Nyheder7. september 2016

"Landmand søger kærlighed"-Michael: Min kæreste var utro

Landmanden Michael leder lige nu efter den eneste ene. Det er 11 år siden, at han sidst havde en kæreste, og dengang endte forholdet brat. Michael opdagede nemlig, at hans kæreste havde været ham utro
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/168209.jpg
 Foto: TV 2

Landmanden Michael, 35, fra Langeland leder lige nu efter den helt store kærlighed. Derfor havde han tirsdag aften inviteret fem håbende kvinder på speeddate i TV 2-programmet ”Landmand søger kærlighed”.

Men det var en noget nervøs Michael, der var på date med sine piger, Heidi, Anita, Melanie, Vibeke og Tanja. Og det var der en helt særlig årsag til.

Det er nemlig mange år siden, at Michael sidst havde en kæreste – og dengang endte forholdet brat.

Det fortæller Michael til BILLED-BLADET:

- Det er 11 år siden, jeg sidst havde en kæreste. Vi nåede ikke at bo sammen, før jeg opdagede, at hun var mig utro. Det var et hårdt knæk, og jeg mistede helt troen på lykken, fortæller Michael til ugebladet.

Selv om det sidste forhold endte skidt, og Michael blev dybt såret, er han dog ikke bange for at lede efter lykken én gang til. Og derfor medvirker han altså nu i TV 2-programmet, hvor målet forhåbentlig er at finde en sød pige at dele livet med.

- Nu tror jeg fuldt og fast på, at jeg finder den eneste ene. Jeg er en ærlig fyr, der siger tingene ligeud, for vi kommer længst med sandheden, siger Michael til BILLED-BLADET.

Michael valgte at sende Tanja hjem i tirsdagens program. Tilbage har han nu pigerne Heidi, Anita, Melanie og Vibeke.

Se billeder af de kærlighedssøgende landmænd i galleriet herunder:

Landmand søger kærlighed 2016 - billeder fra programmet

Sponsoreret indhold