Nyheder2. november 2016

Kronprinsens ven sætter millionvilla til salg

Vil have næsten 10 millioner kroner for herligheden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-22540.jpg
 Foto: All Over

Skibsreder, baron og ven med landets næste kongepar, Johan Wedell-Wedellsborg, har sat sin villa i Vedbæk til salg. Det skriver Boliga Kendte.

Boligen er på 192 kvadratmeter, og der er blandt andet flere stuer en suite med pejs og et landkøkken med spiseplads.

Haven er ifølge salgsannoncen en oase med "formklippede buksbom, de skyggegivende fyrtræer til det store smukke magnoliatræ".

Boligen er sat til salg for 9.895.000 kr. Noget mere end Wedell-Wedellsborg selve betalte i 2012, hvor den tinglyste pris lød på 5.750.000 kr.

Rekordkøb sidste år

Det er dog ikke den eneste ejendom i Vedbæk, Johan Ernst Wedell-Wedellsborg ejer. Han købte i foråret 2015 en 530 kvadratmeter stor villa i nærheden af den udbudte villa.

Købet var det dyreste villasalg siden 2010, og skibsrederen betalte 58.000.000 kroner for den luksuriøse bolig ved vandet.

Med den handel strøg han ifølge Boliga Kendte sikkert til tops på listen over årets dyreste boligkøb anno 2015.

Dyreste handel i år

Han er dog blevet slået i svimlende priser i mellemtiden - og det af en bolighandel, der involverer endnu en herre fra den kongelige vennekreds.

Peter Warnøe, kronprinsens gode ven, solgte i sensommeren sit Klampenborg-palæ til Radiometer-rigmanden Johan Schrøder for 65.000.000 kroner.

Her kan du se den villa, der er udbudt til salg i Vedbæk

https://imgix.seoghoer.dk/fredensvej_foto_carlssonliving.jpeg
 Foto: CarlssonLiving

(Foto: CarlssonLiving)

Sponsoreret indhold