Mor redder kronprinsens ven

Anne Fabricius-Bjerre holdt hånden under sin søn og hæftede for en gæld på 17 mio. kr., indtil det lykkedes at finde en køber til hans villa.

Anne Fabricius-Bjerre holdt hånden under sin søn og hæftede for en gæld på 17 mio. kr., indtil det lykkedes at finde en køber til hans villa.

Foto: ALL OVER

 
Bankerne havde mistet troen på, at kronprins Frederiks mangeårige ven, 53-årige Peter Warnøe, kunne betale sin gæld.
 
 
Derfor fik den tidligere it-millionær sin mor, 75-årige Anne Fabricius-Bjerre, til at kautionere for lån på i alt 17 millioner kr.
 
 
Det fremgår af en tingbogsattest for ejendommen Taarbæk Strandvej 24.
 
Årets dyreste hushandel fandt sted, da Warnøe solgte sin villa i Taarbæk.
Årets dyreste hushandel fandt sted, da Warnøe solgte sin villa i Taarbæk. (Foto: Claus Poulsen)
 
Ifølge tingbogen blev Anne Fabricius-Bjerre den 30. juni i år noteret som underpanthaver på tre pantebreve på henholdsvis fem, seks og seks millioner kr.
 
Dermed stod hun inde for, at hun ville betale gælden, hvis hendes søn Peter Warnøe ikke var i stand til det.
 
 
Til alt held for Peter Warnøe lykkedes det for nylig at finde en køber til hans 454 kvadratmeter store palæ, som var sat til salg for astronomiske 77,9 millioner kr.
 
Solgte til naboen
 
Peter Warnøes naboer Marianne og Johan Schrøder bød 65 millioner kr. og tilbagekøbte dermed den villa, som Johan Schrøder i 2006 havde solgt til Peter Warnøe for 35 millioner kr.
 
 
Mens Peter Warnøe har boet i villaen, er den blevet renoveret for store beløb. 
 
Peter Warnøe og kronprins Frederik har været nære venner i mange år. Her ses de på en af deres byture.
Peter Warnøe og kronprins Frederik har været nære venner i mange år. Her ses de på en af deres byture. (Foto: ALL OVER)
 
Salget til Johan Schrøder og fru Marianne gør huset til årets dyreste i Danmark.
 
 
Salgssummen på 65 millioner kr. betyder, at Peter Warnøe igen er en fri mand – fri for den milliongæld, som klæbede til hans hjem gennem ti år.
 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close