Nyheder1. september 2015

Kongerøgelse over Anne Linnets sommerfarm

Sangerinden Anne Linnets feriebolig i Skagen er blevet overtaget af dronningens kommunikationschef
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-42810.jpg
 Claus Poulsen / ALL OVER

Anne Linnets sommerhus i Skagen har skiftet ejer.

Den tidligere skolelærer Lene Balleby, som på Amalienborg har ansvaret for at informere om kongefamilien, har sammen med sin mand købt den populære sangerindes nordjyske feriebolig.

Lene Balleby og Erik Brink Andersen har betalt 3.050.000 kr. for landstedet, som Anne Linnet i over syv år har forsøgt at slippe af med.

Anne Linnet lagde ud med at forlange 5,5 mio. kr. for ejendommen, som rummer 168 kvm. bolig på en 30.000 kvm. stor grund.

Undervejs har 62-årige Anne Linnet været tvunget til at slække på prisen, indtil den nåede et leje, som kunne lokke købere til.

Kongehusets 58-årige spindoktor kommer til at feriere ganske tæt på Raabjerg mile, som er en stor sandklit, der med en hastighed på godt en meter om måneden "vandrer" i landskabet.

Især Mary og Frederik ferierer ofte i Nordjylland, hvor flere af deres venner har sommerhuse. Nu har deres pressechef også fået et.

Se her hvor kongehusets pressechef fremover skal holde ferie.

Sponsoreret indhold