Nyheder13. september 2011

Anne Linnet afslører hvem hun stemmer på

Popdronningen lægger ikke skjul på, hvor hun sætter sit kryds – se det her
Anne Linnet er Socialdemokrat
Anne Linnet er Socialdemokrat
 Foto: All Over

Hvis det står til Anne Linnet, behøver Lars Løkke Rasmussen ikke tage endnu en tørn som Statsminister. Hun ser ham hellere end gerne afløst af Helle Thorning-Schmidt.

- Jeg bærer gerne Helle Thornings taske - eller synger en sang for hende, hvis det skal være. Vi skal have en ny regering. Kulturen har lidt længe nok under den nuværende, siger den 58-årige stjerne til TV2 Gossip.

Læs også: Anne Linnet: Se min kone

Tanken om, at Danmark kan få sin første kvindelige statsminister, hvis den røde blok får flertal, begejstrer Anne Linnet. Men samtidig understreger hun, at det ikke er på grund af hendes køn, at Helle Thorning-Schmidt høster Anne Linnets stemme på torsdag.

- Det allervæsentligste er, at vi får en ny regering, der tackler tingene på en anden måde, fastslår den levende legende.

Læs også: Anne Linnet er klar til flere børn

Anne Linnet er i øjeblikket aktuel i TV2-programmet Toppen af poppen, hvor forskellige danske stjerner skiftes til at fortolke hinandens sange. I aften er det Anne Linnets hits, som bliver taget under kærlig behandling af Lina Rafn, Brødrene Olsen, Rasmus Nøhr, Joey Moe, Sys Bjerre og Søs Fenger.

Sponsoreret indhold