Nyheder18. august 2011

Kaya Brüel: Stadig svært at forstå

For to måneder siden mistede Kaya Brüel sin mor til kræften, men det er endnu ikke helt gået op for hende
Kaya Brüel mistede sin mor til kræften i juni måned i år
Kaya Brüel mistede sin mor til kræften i juni måned i år
 Foto: All Over

Om bare tre uger vil sangerinden Kaya Brüel glide sorgløst hen over gulvet som deltager i årets Vild med dans, men bag den dansende facade, smerter tabet af moren, Sanne Brüel, stadig.

- Jeg tror, det tager lang tid, før jeg helt forstår, at hun slet ikke er her mere. Det er meget svært at rumme, at et menneske, man er vant til at dele alt med, ikke længere eksisterer, fortæller den 39-årige sangerinde til Billedbladet.

LÆS OGSÅ: Kaya Brüels mor død

Sanne Brüel tabte kampen mod kræften og måtte i en alder af bare 59 år sige farvel til livet i juni måned. Men i det mindste skete det på så god en måde, som den slags nu kan:

- Vi vidste i et stykke tid op til, at det snart var slut, så vi var sammen med hende til det sidste. Vi nåede alle sammen at få sagt farvel, og det var rigtig rart. Det gik så godt, som sådan noget kan gå, fortalte Kaya Brüel for en måned siden til SE og HØR.

Sponsoreret indhold