Nyheder19. juli 2011

Kaya Brüel: Jeg græder stadig

Sangeren har meget svært ved at komme sig over sin mors død
https://imgix.seoghoer.dk/media/ff86345ddd254b64a0b80e77e2316c59.jpg
 Foto: All Over

Tiden læger alle sår. Men der går stadig tid, før skuespiller- og sangerindeskønheden Kaya Brüel kommer sig helt over sin mor Sanne Brüels død for en lille måned siden.

- Det går op og ned. Det er ret uvirkeligt, at hun ikke er her mere, og jeg får da stadig grædeture nogle gange, fortæller 38-årige Kaya Brüel åbenhjertigt til SE og HØR.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/88b542bc9aa84a87959f770580061016.jpg


Kaya og hendes mor, Sanne (Foto: All Over)

Hendes mor, sangerinden Sanne Brüel, som var ud af den kreative Brüel-familie og frontfigur i Jomfru Ane Band, blev 59 år og døde af en tilbagevendende kræftsygdom i endetarmen. På trods af sorgen forsøger Kaya sammen med sin 12-årige datter Asta og gemalen Kenneth Kainz at holde humøret oppe.

- Det er jo ikke nemt, og det er en mærkelig følelse nu at skulle kalde sig selv moderløs. Åh, det lyder så voldsomt. Men på en måde er man også glad. For det skete på den bedst mulige måde, forklarer Kaya.

Læs også: Kaya Brüels mor er død

- Vi vidste i et stykke tid op til, at det snart var slut, så vi var sammen med hende til det sidste. Vi nåede alle sammen at få sagt farvel, og det var rigtig rart. Det gik så godt, som sådan noget kan gå, lyder det fra Kaya, som bevidst har valgt at være helt åben om sorgen.

- Vi snakker om det derhjemme, og vi fortæller alle om det. Det er også med til at hjælpe med at komme igennem sorgen. Døden er jo en naturlig del af livet, og jeg er overbevist om, at det gør mig stærkere, fortæller hun.

Sponsoreret indhold