Nyheder18. juni 2011

Kaya Brüels mor død

Den kendte sangerindes mor, 59-årige Sanne Brüel, døde fredag formiddag
https://imgix.seoghoer.dk/media/ce38fef1506d4aa19698ca691381a4e9.jpg
 t.h.

Sanne Brüel, som op gennem 80'erne sammen med sin tvillingsøster Rebecca var kendt som frontfigur i rockgruppen Jomfru Ane Band, døde i formiddags af kræft.

Hun havde fået stillet kræftdiagnosen i 2007, men var efter endt behandling erklæret rask. Men for kort tid siden brød kræften ud igen, og denne gang med en styrke, som det var umuligt at hamle op imod.

I den sidste tid boede Sanne Brüel hos sin tvillingsøster samt dennes mand Troels Trier, men flyttede kun 2 dage før sin død ind på det hospice i Odense, hvor hun endte sine dage.

- Det har været imponerende, som hun har tacklet sin sygdom. Hun var selvfølgelig ked af at have så kort tid tilbage, men hun affandt sig med det, og vi var glade for at kunne støtte hende i den sidste tid, siger Troels Trier til ekstrabladet.dk

Sanne Brüel efterlader sig - ud over den musikalske arv - datteren Kaya Brüel.

Sponsoreret indhold